Nyheder
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Årets JHF'er 2018 Emilie Kirstine Frandsen fra ØHK Hedensted
Børn og unge
Bredde

Årets JHF'er er fra kreds 6

Skrevet af JHF Kreds 6
08. maj 2018Kl. 14:00

På repræsentantsskabsmødet i Hammel den 5. maj blev titlen som Årets JHF'er uddelt..

Lidt om prisen:

Legatets navn er ”Årets JHF'er” og er oprettet den 18. september 2004 af forbundets bestyrelse.

Legatets formål er at tildele en årlig hædersbevisning til en håndboldle­der indenfor Jydsk Håndbold Forbund i form af et tilskud på kr. 8.000 til den pågældende med ledsager til en større håndboldbegivenhed.

Lidt om kriterierne for tildeling af prisen:

Den pågældende skal have gjort sig fortjent til legatet igennem sit arbejde som leder og sin personlige optræden under sin ledergerning, at ha’ været et godt eksempel for andre og derved en værdig repræsentant for Jydsk Håndbold Forbund.

Lidt om Emilie:

Emilie er 21 år og begyndte som 12-årig med at være hjælpetræner for U-8 piger. Hun er stadig træner men nu for U-14 piger og Trille Trolle hver lørdag formiddag med hjælp fra nogle søde assisterende U-14 piger.

De sidste 5 år været hun med på håndboldskolen i Hedensted – de sidste 3 år som leder og tovholder for både Håndboldskolen og Mini håndboldskolen, naturligvis med hjælp fra en masse andre.

Emilie har flere gange stået i spidsen for ØHKs årlige juleafslutning og også sæsonafslutningen har gennem flere år været under Emilies ledelse og udført sammen med en masse andre frivillige ØHK’ere.

Andre nynder også godt af Emilies virke - hun er at finde i baren til Bierfest i Hornsyld, passer kiosken når der er fodboldskole i Hedensted, har vagter i kiosken på Hedensted stadion sammen med sin far da hun var yngre og en hel masse andre tillidshverv!

Sideløbende med at en aktiv fritid har hun netop bestået en flot HHX eksamen og modtaget et flot studielegat fra HK

Emilie spiller selv håndbold på ØHK Hedensteds serie 2 damer og udviser altid fairplay og bliver vred når modstanderne ikke husker at vise fairplay.

Emilie er pligtopfyldende og en rigtig ildsjæl både i ØHK og i en masse andre lokale sammenhænge!

Emilie kommer fra en aktiv håndboldfamilie:

Forældrene Hanne P. og Torben Frandsen kender de fleste ”sports-/håndboldgale” østjyder vist – ingen grund til nærmere præsentation.

En nærmere beskrivelse af Emilie kan sammenfattes i følgende udsagn: pligtopfyldende, ildsjæl, initiativrig, ansvarlig, omsorgsfuld, ønsker at gøre en forskel!

Emilies motto er: ” Alle frivillige er mine forbilleder”

Emilie har tidligere modtager prisen ”Årets lederspire i Hedensted Kommune” – i 2015

– netop nu er Emilie startet som Økonomielev i en virksomhed i Vejle og kan med det flotte legat fra Jydsk Håndbold forbund også sætte titlen ”Årets JHF’er” på sit CV. Emilie kan se frem til mindst en stor håndboldoplevelser efter eget ønske i den nærmeste fremtid!

Vælg forbund

Luk