Turneringer & Stævner
Del

Stævner

DHF Totalhåndbold

DHF's Børnefaggruppe har 'kastet sig' over børnestævner, og produceret hæftet 'Totalhåndbold for U-5, U-6, U-7 og U-8, som er udgangspunkt for børnehåndbold i hele DHF.

Hæftet, som skal være med til at ensarte produktet i hele landet, er en god vejledning og guideline for lokale administrationer og foreninger, som afvikler stævnerne.

Download hæftet "Totalhåndbold for U-6, U-7 og U-8"

Tag Totalhåndbolden med i baglommen, her er de vigtigste pointer og regler i totalhåndbolden trukket frem til, så du altid har det lige ved hånden.

DHF Totalhåndbold i korte træk

DHF Kortbane

DHF Kortbane for børn er et læringsspil udviklet til U-10 og U-12. Spillet bygger på Totalhåndboldens værdier og tager hensyn til den enkelte spillers niveau. Læs mere om reglerne og spillet i hæftet. 

Download hæftet "DHF Kortbane for børn"

Tag DHF kortbane med i baglommen, her er de vigtigste pointer og regler i totalhåndbolden trukket frem til, så du altid har det lige ved hånden.

DHF Kortbane i korte træk

DHF kortbane tilskud

Er din klub innovativ, børnevenlig og handlekraftig?

De hurtigste 150 foreninger kan nu få et tilskud til at etablere en DHF Kortbane. Men du skal være hurtig på tasterne – tilskuddet fordeles efter først til mølle-princippet.

Fakta om tilskuddet

 - Alle håndboldklubber kan søge (uddeles til max. 150 klubber).
 - Dækker udgifter i forbindelse med etablering af DHF Kortbane op til kr. 4.500,- inkl. moms.
 - Dækker udgifter til etablering streger, fastgørelsen af mål og evt. bagnet
 - Dækker baner etableret efter d. 15. november 2016.

Tilskuddet tildeles af DHF/Dansk Håndbold Forbunds Forening for udvikling af dansk håndbolds breddeamatøridræt.

Eksempel:

Forening HK ønsker at tilgodese børn i klubben og beslutter at etablere en DHF Kortbane. I forbindelse med etableringen har klubben udgifter for kr. 2.350,- til materialer og håndværker(e). Foreningen sender dokumentation (faktura/kvitteringer) til DHF og modtager derefter tilskud på tilsvarende beløb.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os:

  • Spørgsmål vedrørende tilskud og kvitteringer sendes til regnskab@dhf.dk
  • Spørgsmål om DHF Kortbane rettes til Katrine Thoe Nielsen på ktn@dhf.dk 

   

Ansøg om kortbanetilskud

 

Husk at vedhæfte kvittering(er). Der ydes ikke tilskud til udokumenterede udgifter.

Den gode håndboldvejleder

Udover ovenstående hæfter har faggruppen også udarbejdet en guide til den gode håndboldvejleder, som giver en hurtig introduktion til vejlederens rolle og spilleregler, så man hurtigt og nemt er klædt på til at være vejleder til børnestævner.

 

Vælg forbund

Luk