Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Her arrangeres der DHF Håndboldskoler i 2018 (se det fulde kort nederst på artikelsiden)
Børn og unge
Bredde

Her finder du en håndboldskole i 2018

Skrevet af Maria Bach
01. feb 2018Kl. 10:00

Der bliver tæt på 150 håndboldskoler i sommerferien 2018. Se om din lokale klub er med på VM-vognen på kortet længere nede.

Specielt hvis du bor i Østjylland eller ved den sjællandske østkyst, har du ekstremt gode muligheder for at sende dit barn på håndboldskole i sommervarmen. 

Ny konkurrence og nyt tema

DHF’s Håndboldskoler lægger sig i år op af håndboldlandsholdene, som er forbilleder for mange af de unge. Som et af de nye tiltag i 2018 deltager alle, der har tilmeldt sig inden den 15. marts 2018 i en lodtrækning om at træne med de danske landsholdskvinder til efteråret.

Derudover vil der, i forbindelse med, at herrelandsholdet spiller VM på hjemmebane i 2019, være håndboldskoler, som ønsker at tage del i den nye retning og være med til at sætte fokus på slutrunden med et VM-tema.

Læs mere om konkurrencen 

Fra fem til 16 år

Når klokken ringer ind til de første håndboldskoler i skolernes sommerferie mandag den 2. juli, er skolerne fordelt på tre kategorier: Minihåndboldskole for de allermindste, håndboldskole for de mellemste og camp for de ældste.

Her er det klart håndboldskolerne, som er de mest populære at arrangere for klubben. I løbet af 2018 vil der være 101 håndboldskoler, 23 minihåndboldskoler og 22 camps.

Se aldersfordelingen på de enkelte skolekategorier i videoen:

Håndboldskolen er vigtig for klubbens fastholdelse, mener projektleder Christian Køhler.

”Vi ser heldigvis, at har du været på håndboldskole én gang, er sandsynligheden for, at du kommer igen enormt stor. Derudover ser vi, at mange, som ikke tidligere har spillet håndbold, men kommer på håndboldskole, bliver inspireret og begynder i klubben bagefter,” fortæller den nye projektleder, som har overtaget ansvaret for håndboldskolerne fra årsskiftet.

DHF’s Håndboldskoler er åben for alle fra fem til 16 år, som har lyst til at prøve kræfter med håndbold.

”Skolerne skaber et unikt fællesskab. Ikke kun blandt trænere, trænerassistenter og frivillige, men i høj grad også blandt spillerne, som måske går i forskellige klasser eller på forskellige skoler. På denne måde skaber håndboldskolerne relationer på tværs,” fortæller projektlederen.

Tilmeld dig årets håndboldskole 

Klubben bestemmer selv

For at gøre tilbuddet så fleksibelt som muligt bestemmer klubben, hvor mange dage håndboldskolen varer, hvor stort et tilmeldingsgebyr, der går til klubkassen, om klubben tilbyder madordning og om håndboldskolen tilbyder overnatning.

”Vi ønsker, at klubberne har et stort medejerskab over håndboldskolen og har mulighed for at tilbyde lige netop det, de fornemmer er vigtigt for deres deltagere. Det kan der godt være forskel på blandt de forskellige klubber, og derfor prioriterer vi den fleksibilitet,” fortæller Christian Køhler.

Det betyder, at der kan være lokale forskelle for dig som deltager både i pris og produkt afhængig af hvilken håndboldskole, du vælger.

 

Seneste nyheder om DHF’s Håndboldskoler:

Cirka fem gange om året sender vi sjove historier, konkurrencer og relevant information om håndboldskolerne ud på mail. Ønsker du at få informationen før alle andre, kan du tilmelde dig håndboldskolernes nyhedsbrev

Se det fulde kort over, hvor der arrangeres DHF Håndboldskoler i sommerferien 2018:

Vælg forbund

Luk