Nyheder og presse
Del
Børn og unge
Uddannelse
Bredde

”Hvorfor løb vi, vi ku’ have gået hele vejen”

Skrevet af Claus Hansen
12. okt 2017Kl. 16:47

Talentchef på herresiden og ungdomslandstræner Claus Hansen har skrevet et blogindlæg om det - i hans øjne - lidt for høje tempo i dansk håndbold.

Peter Sommers linje passer ret fint, hvis man sætter Svend Brinkmanns nye bog ”Gå glip” ind i en håndboldsammenhæng. Læs den som spiller, dommer, træner eller forældre og reflektér over den måde vi organiserer vores sport på.

For farten i håndboldhallerne er også sat i vejret. Den fart, som alle tingene skal hastes igennem på. Det virker tit som om, at vi skal nå det hele på den halve tid. Men der er masser af tid. Håndbold kan sagtens være en livslang passion.

Hvorfor ikke sætte farten ned, nyde rejsen og dvæle ved indtrykkene undervejs i stedet for at haste videre til næste fix?

Jeg synes ikke, vi skal præsentere børnene for det færdige spil for tidligt. Det er herligt, at man i U10 spiller 5:5, og stod det til mig, skulle man gøre det samme i U12. For der er masser af tid til at lære at spille håndbold, men man skal krybe, før man kan gå. Det er motiverende at lære noget nyt, at fornemme man udvikler sig.

Det er på mange måder som at læse en god bog. Det er fantastisk at spekulere på, hvad der står på næste side, og hvad der sker i næste kapitel.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi kunne mindske frafaldet i håndboldsporten, der i disse år både rammer bredden og den potentielle elite, hvis vi turde sætte tempoet ned og tilpasse spillet børnenes forudsætninger i stedet for de voksnes ambitioner.

Hvis man ventede med at skifte klub, blev sammen med klassekammeraterne og trak det store læs. Det berømte læs man lærer så meget af, fordi man lærer at påtage sig et ansvar. Man lærer også at dirigere medspillerne i næste forsvar. At lægge den afgørende aflevering i næste angreb, selvom det ikke lykkedes lige før. For der er ikke andre til at gøre det. Dét er der læring i.

Hvis man ikke deltog i ti stævner om året som U12, så stævner næsten bliver hverdag for børnene. Stævnerne skal være glasuren, ikke dejen. Det gør samtidig håndboldsporten dyrere at gå til, end det er nødvendigt. Man snakker, selv i håndbold, tit om den næste ”Zlatan”, men vi gør ikke ”Zlatans” muligheder for at spille håndbold større, hvis der skal fiskes en masse penge op af lommen ud over kontingent, sko, tøj m.m.

Hvis man ikke stopfodrede spillerne med taktiske varianter i U12 og U14, men førte dem stille og roligt igennem håndboldens ABC og gav dem muligheden for at glæde sig til det kollektive slaraffenland, der venter dem, når de bliver ældre.

Min frygt er, at mange stopper med at spille håndbold for tidligt, fordi mange trænere – med de bedste intentioner - læser håndboldbogen højt for spillerne. Lad børnene læse bogen i det tempo, der passer til dem. Så får de uden tvivl mere med. De lærer mere. Og netop derfor bliver de måske hængende lidt længere.

Børnene skal nok nå det, men lad dem selv bestemme tempoet. Lad dem gå glip af noget mere, for så er der også mere at glæde sig til.

Vælg forbund

Luk