Om FHF
Del

Håndbolden kan igen rykke indendørs

16. apr 2021Kl. 09:50

Fra den 21. april bliver det igen muligt at træne håndbold indendørs med medlemmer op til 18 år.

På baggrund af de politiske forhandlinger om en genåbning, er det besluttet at alle indendørs idrætter kan genoptage aktiviteter indendørs for medlemmer under 18 år, fra den 21. april. 

Det betyder, at I igen kan tilbyde indendørs håndboldtræning for denne gruppe af medlemmer, blot I sørger for at gruppen der er samlet ikke overstiger 25 personer.

De nærmere retningslinjer kendes ikke endnu, men de forholdsregler der var inden nedlukningen, med mundbind, afspritning m.v., må formodes igen at være der i et eller andet omfang.

Så snart at den nye bekendtgørelse er klar fra Kulturministeriet, vil vi selvfølgelig melde ud, hvad de konkrete retningslinjer er - men indtil da glæder vi os over, at vi igen kan komme indendørs og spille håndbold fra den 21. april.

Det vil også være muligt at træne med medlemmer over 70 år, her må I dog kun samle op til 10 personer.

Se nyhed fra Danmarks Idrætsforbund

Vælg forbund

Luk
ANNONCE