Om HRØ
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Bliv medarrangør til kredsmesterskab for U-15 piger og drenge

06. jan 2020Kl. 15:09

Kredsmesterskab for U-15 piger og drenge den 2. maj 2020

Kære Håndbold Danmark - vi skal have fundet en medarrangør til et brag af en håndbold fest!


Håndbold Region Øst skal afholde kredsmesterskaber for U-15, og vi skal derfor have fundet en eller flere medarrangører til at afholde finalerne. Som medarrangør og vært for kredsmesterskaberne får værterne mulighed for at skabe fokus omkring deres egen forening og det arbejde, de udfører – samt at få en masse håndboldinteresserede ind i deres haller. Derudover er der nogle praktiske retningslinjer som skal opfyldes som medarrangør, for at kunne skabe de bedste rammer og forhold for spillere, trænere samt frivillige. Som medarrangør skal man kunne stille følgende til rådighed:

  • En dobbelthal til afvikling af kampene eller 2 haller tæt på hinanden.
  • Frivillige til dommerbord, speaker, præmiepiger mm.
  • Mødelokale til repræsentanter fra HRØ
  • Et cafeteria der er åbent under hele arrangementet

Hvis dette lyder som noget for din forening, så skriv en mail med en kort beskrivelse, hvorfor I ønsker at være medarrangør til finalerne ved kredsmesterskaberne.

Mailen skal sendes til lbm.hro@dhf.dk senest d. 20. januar 2020, husk at skriv hvilke haller I kan stille til rådighed.

Turnerings- og Arrangementsudvalget vil derefter behandle alle ansøgninger og beslutte, hvem der får tildelt arrangementet. Drejebog for arrangementet vil blive tilsendt den forening, som bliver medarrangør, og der vil blive afholdt møde, hvor overstående vil blive gennemgået. Vi skal gøre opmærksom på at man som forening er meget velkommen til at søge både kredsmesterskabet for U-13 og U-15.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Vælg forbund

Luk