Om HRØ
Del

Hjemsendelse af medarbejdere og julelukning

16. dec 2020Kl. 11:11

Med de ændrede retningslinjer for forsamlingstallet, lukkede også turneringen ved HRØ ned ved midnat mellem den 8. og 9. december 2020. Det betød også, at alle andre aktiviteter er blevet indstillet frem til og med den 2. januar 2021, hvor vi afventer at høre nærmere. 

Som en konsekvens af det har Håndbold Region Øst nu hjemsendt alle medarbejdere, der ikke arbejder med planlægning af turneringen efter ombrydningen. Det betyder, at onsdag den 16. december 2020 vil være sidste dag, der kan ske en telefonisk henvendelse til administrationen. Derefter kan henvendelse alene ske via mail frem til den 4. januar 2021. 

Vi håber og tror på et genhør mandag den 4. januar 2021. Lad os stå sammen og holde afstand, bruge mundbind, spritte af og undgå både smitten og smittespredningen. Så er vi alle med til at skabe forudsætningerne for en lempelse af begrænsningerne. 

Administrationen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE