Om HRØ
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Fotograf - Øster

Medaljerne for Ungdoms DM for U14, U16 og U18 er blevet uddelt

Skrevet af Simon Lui Fridal Hansen
29. apr 2019Kl. 14:58

Og der var flere hold i HRØ som fik en bid af kagen

De seneste 14 dage har været proppet med fantastisk U-håndbold i alle regioner.

I Silkebog kunne man være vidne til pigernes U16 og U18 DM, i det nye Final4 format og det var en hæsblæsende affære. I U16 havde vi en enkelt repræsentant med fra HRØ, nemlig FIF. Med kampgejst og sejrsvilje formåede FIF at spille sig i finalen og skulle møde HEI/VRI, efter at begge hold snuppede to semifinalesejrer over henholdsvis Mejdal-Halgård og GOG. Det betød, at de to sidstnævnte mødte hinanden i bronzekampen, som Mejdal-Halgård vandt med snævrest mulige margin: 23-22. Senere på dagen mødtes FIF og HEI/VRI så i finalen, hvor HEI/VRI trak sig sejrrigt ud med en firemålssejr: 27-23. Stort tillykke skal derfor lyde til FIF med det flotte resultat. 

Hos U18-pigerne var det HC Odense og Herning-Ikast, der sikrede sig finalepladsen efter lørdagssejre over Horsens HK og Ajax. I dagens bronzekamp trak Horsens HK fra Ajax i anden halvleg og endte med en sejr på 30-24. Første halvleg af finalen bølgede frem og tilbage, men i anden halvleg var midtjyderne hele tiden et lille skridt foran, og derfor var det også dem, der kunne strække armene i vejret og kalde sig Danmarksmestre, da de slog fynboerne med 26-23. Der skal lyde et stort tillykke til Ajax med den flotte præstation

I Roskilde har vi i denne weekend været vidner til DM for U16 og U18 drenge - og det var bestemt ikke kedeligt!

Vi i HRØ var repræsenteret med et enkelt hold i drengenes U16 hvor Gunslevholm havde spillet sig videre til drengenes Final4. De startede ud i en benhård kamp, mod det der skulle vise sig at blive danmarksmestrene, nemlig Skanderborg Håndbold. I kampen om bronzemedaljen mødte drengene fra Gunslevholm også stor modstand og de endte desværre ud med at tabe kampen med en enkelt pind. Stort tillykke skal lyde til Gunslevholm. I U18 havde vi desværre ingen hold repræsenteret og vi vil derfor springe let og elegant videre, efter at vi nævner at GOG vandt og Oure i finalen. 

Til U14-DM i Gudme kæmpede Roskilde håndbolds unge U14 drenge sig til en flot sølvmedalje. Vi glæder os allerede til at se jer snuppe guldet næste år!  Stort tillykke til Roskilde! 

Ligeledes var pigerne fra vores region rigtig godt spillende. Faktisk så godt, at de snuppede gulvmedaljen fra Skanderborg. En helt fantastisk præstation af de unge piger. Vi glæder os til at følge dem i fremtiden. Stort tillykke til alle pigerne. 

 

Ligeledes skal vi også ønske Roskilde Håndbold er stort tillykke med den veludførte DM weekend for U16 og U18. Det har været en stor fornøjelse at være til DM i Roskilde Kongrescenter. Det gør vi gerne igen! 

Vælg forbund

Luk