Dommeruddannelse
HRØ tilbyder uddannelse til alle, der er fyldt 15 år, og ønsker at blive HRØ turneringsdommer.
(Du kan deltage på GM1, inden du fylder 15 år, men har først mulighed for at komme videre på GM2, når du er fyldt 15 år)
Uddannelsen består af to moduler, som tages i rækkefølge GM1 og GM2 .
Kurset afholdes typisk på lørdage i tidsrummet kl. 10.00-16.00.
GM1 kan tages af alle der er fyldt 15 år, og har lyst til at dømme i egen klub
(døm selvkampe).
Det er ikke et krav at tage GM2 for at deltage på GM1.
Ud over fokus på spillereglerne er der i uddannelsen også fokus på at klæde dig på til at blive klogere på, hvordan du agerer i kampsituationen. Det handler om dit personlige lederskab, kropssprog, generel menneskelig adfærd, feedback og socialisering - alt i alt styrkelse af dine personlige kompetencer og kvalifikationer.
Efter gennemførelse af GM2 får du tilknyttet en erfaren vejleder, som vil hjælpe dig med at komme godt i gang med af dømme kampe i hallerne.
Pris:
Deltagergebyret, som afregnes på GM1, er 300,00 kr. pr. person - samt 100,00 kr. for materialer (Internationale spille regler, fløjte samt gult/rødt kort)
Der indgår forplejning på begge kurser, og det er efterfølgende uden yderligere omkostninger at deltage på GM2.
Deltagergebyret faktureres til din forening, eller afregnes direkte med dig hvis du ikke er med i en forening.
Du har her chancen for at blive en del af en HRØ-succes, hvor du blandt andet kan få tilbudt et nyt netværk med nye sportsvenner, samt ikke mindst fokus på dig og din personlige videreudvikling.
Kommende kurser:
GM1 - GM2 Under kursus planlægning.
( GM2 Forbeholdt kursister der har deltaget på GM1, og som er fyldt 15 år)