Om JHF Kreds 3
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Retningslinjer for tilsigelse af dommere i Kreds 3 og 6

Retningslinjer for tilsigelse til kampe for dommere i Kreds 3 og 6

Tilsigelse af kampe:

Tilsigelse til kampe i Kreds 3 og 6 foregår via HåndOffice. Det betyder, at I altid kan se, hvilke kampe I er påsat i HåndOffice. Det samme gælder for spillested samt tidspunkt.

Tilgængelig i HåndOffice:

Det er meget vigtigt, at I gør Jer tilgængelig i HåndOffice i de tidsrum mandag til søndag, hvor I kan/vil dømme i løbet af en uge. Ellers vil I ikke kunne påsættes.

SMS fra systemet:

Såfremt påsætningen sker med kort varsel, kan påsætningen også adviseres pr. SMS via systemet. Her skal I være opmærksomme på, at det IKKE er muligt at svare tilbage på SMS’en, hvis den kommer via systemet.

Ved akut afbud vil I kunne blive ringet op, såfremt I står ledige i HåndOffice. Det vil oftest være mellem kl. 9.30 og 10.30, da det er mellem kl. 9.00 og 9.30, at alle akutte afbud skal være inde. I må også meget gerne skrive til dommervagt, såfremt I gerne vil have afbudskampe, så dommervagten ved, at I er klar til at rykke ud med kort varsel.

Aflysning af kampe:

Hvis aflysningen sker i god tid, så vil kampen bare udgå i HåndOffice. Desværre så sker der også aflysninger af kampe med kort varsel. Her vil I som udgangspunkt få besked pr. SMS via systemet eller/og pr. mail. Desuden vil kampen forsvinde i HåndOffice.

Manglende hold:

Hvis I kommer ud til en kamp, der står i HåndOffice, og der mangler et eller begge hold, så skal I hurtigst muligt sende en mail til kreds3@dhf.dk eller kreds6@dhf.dk med besked om, hvilket hold der er ikke er mødt op til kampen.

Diæt:

Hvis I er væk i mere end 5 timer i træk i forbindelse med Jeres dømning, så har I mulighed for at markere, at I er berettiget til en diæt inde i HåndOffice. Det skal ske senest 48 timer efter, at I har dømt. Kredskontoret kan efterfølgende bede om at få oplyst, hvornår I er kørt hjemmefra samt ankommet til hjemmet igen, da det er et krav, at I har været væk fra hjemmet i mindst 5 timer med det ene formål at dømme håndbold. Er I i tvivl om, I opfylder kriterierne for at få en diæt, så kan I altid sende en mail til kreds3@dhf.dk eller kreds6@dhf.dk med info om, hvornår I er taget hjemmefra og kommet hjem igen den pågældende dag, hvor I vil anmode om en diæt.

Udbetaling af kørsel samt dommerhonorarer:

Som udgangspunkt så udtales kørsel og dommerhonorarer til den sidste hverdag i hver måned for perioden fra d. 21. i måneden før til d. 20. måneden efter. Se de nøjagtige udbetalingsterminer på vore hjemmesider www.jhfkreds3.dk og www.jhfkreds6.dk

Hvis der er spørgsmål eller andet, så kan kredskontoret også kontaktes pr. telefon eller mail i hverdagene i kontorets åbningstid.

Vælg forbund

Luk