Om JHF Kreds 3
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Bredde

Afslutningen på turneringen 2019-2020

20. mar 2020Kl. 09:51

Til alle håndboldforeninger i Kreds 3

Efter at det i fredags blev offentliggjort, at turneringen for 2. div. og ned efter for denne sæson er stoppet helt, har hele håndbold Danmark arbejdet på at opgøre en slutstilling i alle rækker, hvilket man er kommet i mål med nu, og stillingen med op- og nedrykninger i de lokale seniorrækker i Kreds 3 er nu offentliggjort på vores hjemmeside.

Se alle op- og nedrykninger for de lokale seniorrækker i Kreds 3 her:

Som DHF tidligere har meldt ud, så er stillingen i 2. division og nedefter, som den var d. 11. marts 2020 klokken 23.59. 

I serie 1 vil det være således, at alle hold, der lå nummer et i deres pulje – uanset om der var planlagt placeringskampe efterfølgende – rykker op i Jyllandsserien.

Det betyder, at Jyllandsserien i næste sæson udvides med 7 hold på herresiden og 6 hold på damesiden.

Evt. spørgsmål vedr. op- og nedrykninger til og fra 2. og 3. division bedes rettet til JHF. 

Da der fortsat er trykket på pauseknappen i 1. division og ligaen, er der stadig nogle op- og nedrykninger, der endnu ikke kan afgøres mellem 1. og 2. division. De vil blive afgjort, når der bliver truffet beslutning om, hvad der skal ske i ligaen og 1. division.

Til slut skal der lyde en kæmpe tak for den store indsats, som alle frivillige i foreningerne har ydet for håndbolden i Danmark, og vi håber, at I igen er klar til at give den gas, når vi kommer om på den anden side af den nuværende situation. 

Pas godt på jer selv og hinanden

Med venlig hilsen

JHF Kreds 3

Vælg forbund

Luk