Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

D rækker efter ombrydningen i Kreds 3 2018-2019

Kreds 3 udbyder en alternativ turnering (D række) i U-10 Piger og Drenge samt U-12 Piger og Drenge (5+1 mandshåndbold). Der spilles på DHF Kortbane.

D rækken er for begyndere, uøvede spillere og såkaldte ”halve” hold og afvikles som en alternativ turnering.
Holdene kan suppleres med spillere fra nærmeste overliggende hold i samme aldersgruppe, dog skal det være de spillere, der spiller mindst på det overliggende hold, der suppleres med.
Der lægges ikke vægt på resultatet, men på at spillerne får en god oplevelse frem for resultatet.
D rækken spilles om lørdagen i stævneform – sideløbende med den øvrige turnering
Der spilles to alternative turneringer uafhængigt af hinanden – en før og en efter ombrydningen.
Spilletid 2 x 15 min. pr. kamp
D rækken spilles som "5+1 mandshåndbold". Det betyder, at der i ovennævnte rækker spilles med 5 markspillere + 1 målvogter.
Det tilstræbes, at hvert hold spiller 2 kampe pr. stævne.
Der må benyttes max 9 spillere pr. kamp.

U-10 piger og drenge spiller med en læderbold str. 0
U-12 piger spiller med en læderbold str. 0
U-12 drenge spiller med en læderbold str. 1

Vejleder (dommer):
Kampene i U-10 D rækkerne ledes/afvikles/dømmes af en vejleder, der i samarbejde med de holdansvarlige på begge hold, har ansvaret for, at alle kampens deltagere har en positive oplevelse med fra kampen. Den arrangerende forening ved hvert stævne har ansvaret for at stille med en vejleder til alle kampe ved stævnet.

I U-12 D rækkerne påsætter Kreds 3 dommere til alle kampe.

Kampene vil blive spillet på udvalgte lørdage ud fra følgende datoer 12. januar, 19. januar, 26. januar, 2. februar, 23. februar, 2. marts, 9. marts, 16. marts og 23. marts 2019. Vi vil forsøge at lave puljer med 3 til 6 hold. Alt efter antallet af tilmeldte hold i rækken.

Der kan forventes, at hver forening får 1 hjemmestævne pr. turneringshalvdel.

Sidste frist for tilmelding af hold i D rækkerne er søndag den 9. december 2018.

I skal også senest d. 9. december melde ind via blanket her på hjemmesiden, hvilke lørdage I gerne vil have hjemmestævne. Bemærk at der mindst skal angives 3 forskellige lørdage, hvor hallen er til rådighed. 

Der opkræves et administrationsgebyr fra Kreds 3 og et holdgebyr fra JHF i D rækkerne.

Ved afbud til et stævne opkræves et gebyr på 500 kr. pr. hold pr. stævne.

Ved udtræk af et hold i D rækken opkræves det normale udtræksgebyr på 718 kr. pr. hold.

Se vejledningen for afviklingen af Kortbanestævner her under:

Vælg forbund

Luk