Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Indbydelse til for-turnering 2019 i Kreds 3

For-turneringen for U-11 og U-13 A, B og C for både piger og drenge arrangeres i Kreds 3 i wee­kenden den 7. og 8. september 2019. Pigerne spiller om lørdagen, og drengene spiller om søndagen.

For-turneringen danner grundlag for, hvilken række holdene skal spille i til den kommende sæson.

Desværre så vi i de foregående sæsoner, at for mange hold var fejlplaceret, da foreningen havde undertilmeldt deres hold, og det vil vi meget gerne prøve at undgå i den kommende sæson og få så jævne kampe som muligt til glæde for alle.

Tilmelding til For-turneringen:

Senest søndag den 25. august skal foreningen tilmelde holdene via HåndOffice.

Hvis I indgår i et holdfællesskab i nogle af rækkerne, så bedes I først tilmelde holdene, når ansøgningen er godkendt, og det er den administrerende forening, der skal gøre det via deres login. Husk at vælge holdfællesskab ved tilmelding af holdet.

Efter For-turneringen gældende for U-11 og U-13 holdene:

Holdene bliver automatisk tilmeldt selve turneringen iht. stillingen i den pulje, som holdet har spillet i til For-turne­ringen. Ønsker I imidlertid selv at spille på et højere niveau i turneringen end For-turneringen viser, skal I udfylde blanket på hjemmesiden ”For-turnering - ændring af niveau fra For-turneringen til turneringen 2018-2019” senest onsdag den 11. september 2019 kl. 10.00.

Hold, der ikke har haft mulighed for at deltage i For-turneringen, skal via HåndOffice tilmeldes direkte til turneringen 2019-2020 fra senest mandag den 26. august til tilmeldingen slutter onsdag den 11. september. Hold, der har deltaget i For-turneringen, skal ikke tilmeldes igen.                         

 Aldersgrænser:

Vær opmærksom på at de spillere, som kan deltage i For-turneringen, er spillere, som skal opfylde aldersbetingelserne for turneringen 2019-2020.                           

  •  U-13 er spillere, der er født i    2007 og 2006
  •  U-11 er spillere, der er født i    2009 og 2008       

Dispensationsregler jf. turneringsreglementet 2019-2020 er også gældende i For-turneringen og skal søges via HåndOffice mindst 5 dage, inden spilleren skal benyttes. Der kan først søges aldersdispensation, når holdet er tilmeldt via HåndOffice, og vi har sat holdet i en pulje.

Det er obligatorisk, at alle foreninger skal udfylde blanketten på hjemmesiden ”Hjemme­stævne til For-turneringen 2019” i de rækker, I deltager i til For-turneringen senest søndag den 25. august 2019, hvor det skal fremgå, hvornår man kan være arrangør til et af de stævner, hvor man selv har hold med.

Den arrangerende forening skal stille sekretær og tidtager til alle kampe ved stævnet. Desuden skal I stille med dommere til alle kampe i U-11 B- og C-rækkerne. Der vil som sædvanligt blive påsat dommere til øvrige rækker.

”Vigtige datoer” på hjemmesiden viser de forskellige datoer og deadlines

De foreninger, der påtager sig arrangørforpligtigelsen, vil modtage 100 kr. pr. hold, der deltager ved stævnet. Dette beløb går blandt andet til udgifter til halleje mv. for den arrangerende forening.  

Deltagergebyret er 200 kr. pr. hold.

Dommerhonorar og kørsel beregnes ud fra de faktiske udgifter og faktureres derefter solidarisk til foreningerne.

Tilmeldte hold, som udtrækkes efter sidste tilmeldingsdato til For-turneringen, vil blive opkrævet et udtrækningsgebyr på kr. 500,00 pr. hold.

Der spilles i stævneform, hvor det tilstræbes, at hvert hold får 2 kampe. Dog kan der ske udtræk mv., som vil gøre, at det ikke er muligt.

Spilletiden er 2 x 15 min. i U-11 og U-13.

Vi forbeholder os ret til at slå rækker sammen ved få tilmeldinger i en række.

Nedenstående formular skal udfyldes af alle tilmeldte hold til for-turneringen senest søndag den 25.08.2019

  • Lørdag den 7. september (Piger)
  • Søndag den 8. september (Drenge)
Formularen er afsendt.

Vælg forbund

Luk

Hjælp os med at gøre håndbold.dk bedre og vind landskampsbilletter

Vi udvikler løbende vores hjemmeside og vil gerne have din mening. Brugerundersøgelsen tager kun 3-4 minutter.
Start
Nej, tak!