Talentcenter
Del

Talentcenter

Velkommen til Aarhus Talentcenter.

Aarhus Talentcenter (ATC) er et samarbejde mellem DHF, JHF Kreds 5 og ESAA og er et tilbud til alle drenge og piger i aldersgrupperne U-13, U-15 og U-17, som spiller i en forening i JHF Kreds 5.

Træningen i Aarhus Talentcenter erstatter det der tidligere hed ’kredstræning’.

Formålet med Aarhus Talentcenter er at understøtte de lokale træningsmiljøer ved at bidrage med viden, inspiration og erfaring om talentudvikling til foreningerne og trænerne - samtidig med at der tilbydes 10 årlige træningssamlinger med fokus på udviklingen af spillernes individuelle kompetencer.

Træneruddannelse
For at foreningens spillere kan deltage i ATC-træningen, anbefales det at foreningens trænerne for aldersgruppen har deltaget på ATC Intro kurset. Det anbefales desuden at foreningens trænere deltager aktivt i afviklingen ATC-træningen samt deltager på de 4 årlige kurser, der udbydes i forbindelsen med ATC-træningen.

Åben træning
En afgørende forskel er, at spillerne ikke skal udtages i forbindelse med ATC-træningen. I aldersgrupperne U-13 og U-15 er der åben træning, og det betyder at ALLE der har lyst, er velkommen til at deltage - uanset hvilket hold eller hvilken række man spiller i hjemme i foreningen.

DHF Talenttræning
ATC er også første skridt på vejen ind i DHF Talenttræning. Der er fast tilknyttet DHF’s Talenttrænere i aldersgrupperne U-15 og U-17. DHF Talenttrænerne vil igennem ATC-træningen få et langt større kendskab til den enkelte spiller, hvilket skaber endnu bedre forudsætninger for talentidentifikationen.

ESAA morgentræning
Der er en ESAA morgentræner fast tilknyttet Aarhus Talentcenter. Det betyder at ATC-træningen fremover erstatter ESAA try-out. Deltagelse i ATC-træningen er uafhængig af ESAA morgentræningen.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE