Talentcenter
Del

Info brev foreningerne

Ny talentstruktur i JHF Kreds 5

JHF Kreds 5 har, i tæt samarbejde med DHF og ESAA, gentænkt strukturen for kredsens talentarbejde og præsentere et nyt samlet talentudviklingsmiljø - Aarhus Talentcenter (ATC).

Træningen i Aarhus Talentcenter erstatter det, der tidligere hed ’kredstræning’.

Hensigten er at skabe et samlet talentudviklingsmiljø for såvel foreninger, trænere og spillere. I praksis betyder det, at vi udvider udbuddet markant til 10 åbne træninger pr. sæson pr. årgang, og samtidig udvider vi indsatsen til at omfatte aldersgrupperne U-13, U-15 og U-17.

En afgørende forskel fra tidligere er, at spillerne ikke skal udtages på traditionel vis for at være med. I Aarhus Talentcenter er der helt åben træning for U-13 og delvist åben træning for U-15.

Et samlede talentudviklingsmiljø
Det vigtigste formål med Aarhus Talencenter er, at understøtte og udvikles den enkelte spiller til at opnå det højeste muligt niveau! Det tror vi på, har de bedste forudsætninger i et samlet talentudviklingsmiljø der omfatter foreningen, trænerne, elite kommune, Kreds og forbund.

Et af Formålene med Aarhus Talentcenter er at understøtte de lokale træningsmiljøer, ved at bidrage med viden, inspiration og erfaring om talentudvikling til foreninger og trænere - vi ønsker derfor at invitere foreningens trænere med på gulvet sammen med det øvrige trænerteam i forbindelse med ATC-træningen. I en ATC-træning vil altid være fokus på udviklingen af spillernes individuelle kompetencer.

En anden vigtig del af samarbejde er træneruddannelse og der vil i forbindelse ATC-træning blive afholdt 4 kurser i løbet af sæson for henholdvis U-13 og U-15 trænere - alle med udgangspunkt i temaer der arbejdes med i ATC-træningen. Der vil komme nærmere info ud om kurserne via foreningens Uddannelsesambassadør.

DHF Talenttræning
ATC er også første skridt på vejen ind i DHF Talenttræning. Der er tilknyttet en DHF talenttræner i aldersgrupperne U-15 og U-17. Foreningens trænere der er tilknyttet ATC vil indgå i et praktisk samarbejde med DHF talenttræneren på halgulvet i forbindelse med ATC træningen. Ideen er at får DHF tættere på trænere og spillerne - og få spillere og trænere tættere på DHF.

ESAA morgentræning
Aarhus Kommune er Team Danmark Elitekommune og understøtter talentudviklingen fagligt og økonomisk i gennem ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus). ESAA optager spillere i talentklasser i 8.-10. klasse i folkeskole og på ungdomsuddannelser. For at blive optaget i en talentklasse skal spilleren have en sportslig godkendelse hvilket tidligere skulle opnås i forbindelse med en try-out. ATC træningen erstatter ESAA try-out hvorfor der vil deltage en ESAA træner i ATC træningen. Deltagelse i ATC træningen er uafhængig af optagelse på ESAA.

Vi håber I vil tage godt imod initiativet og bakke op ved at opfordre og motivere foreningens spillere og trænere til at deltage i ATC træningen.

 

Her kan du downloade ovenstående som PDF

 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE