Udvalgte hold
Invitationerne til iagttagelsesstævnerne er sendt til postmodtageren i alle foreninger. Invitationerne gælder PIGER årgang 2008 og DRENGE årgang 2007.
Link til invitationerne er herunder.
Iagttagelsesstævnerne er den 28. oktober kl. 17.00-19.00 for drengene og kl. 19.00-21.00 for pigerne i Klank Idrætscenter, Baunevej 11, 8464 Galten.
Efter iagttagelsesstævnerne får hvert hold en underside til denne side, hvor opdateringer om holdet slås op.
De, der går videre til kredstræningerne, skal reserverer 27. januar (er ændret i forhold til tidligere udmeldt), 24. februar og 24. marts.
Retningslinjer
Deltagelse i kredssamlingerne
- Spillere, der er udtaget til bruttotruppen, skal deltage i alle træningssamlinger.
- Kredstræningen prioriteres over klubbens træning samt egen træning og kamp.
Afbud
- Evt. afbud skal ske i ugen op til træningen og ikke på selve dagen - sygdomstilfælde og pludselig opståede skader er undtaget.
- Afbud foregår individuelt fra spilleren pr. telefon.
- Særlige afbudstilfælde som ferie m.v. skal gives i god tid og hurtigst muligt.
Kampe
- Spillerne kan godt spille kamp dagen efter en kredstræning. Vi forsøger at være opmærksomme på dette, og derved bevidste om vores valg af træningsmetoder og belastningsgrad af spillernes fysisk.
- Der tages i klubbens planlægning højde for, at der ikke placeres klubkampe på træningsdagene for kredstræningen.
Skader
- Hvis en spiller er skadet til en enkelt træning, møder denne op og overværer træningen.
- Hvis en spiller er skadet over en længere periode, udgår denne af bruttotruppen i samråd med trænerteamet. Når spilleren er træningsklar igen laves en ny vurdering af dennes niveau på baggrund af en indstilling fra klubben eller klubtræneren.
- Hvis spilleren gentagne gange er ramt af småskader, udgår denne af bruttotruppen med den begrundelse, at man skal blive skadesfri samt opprioritere den fysiske form for at kunne klare både klub og kredstræninger.
Træninger
- Medbring bold og drikkedunk
- Evt. behov for tapening klares inden træningens begyndelse
- Vi håber og tror på, at klubtrænerne vil følge og overvære vores træninger – for spillernes skyld.