Dommer JHF kreds 6
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Retningslinjer for afbud til kampe

Forhåndsafbud

For at undgå dobbelt arbejde, så er det meget vigtigt, at du løbende melder afbud ind i HåndOffice, så snart du ved, at du ikke står til rådighed. Husk fødselsdage (børn, ægtefælle/kæreste mv.), bryllupsdage, arbejde, møder, ferier, andre arrangementer mv.

Afbud bør som minimum være lagt ind mindst 6 uger frem. Meget gerne længere frem. Desuden bedes afbud, der kommer til løbende, også lagt ind, så det er muligt at se, om du evt. kan tage afbudskampe, cup kampe, flyttede kampe, træningskampe mv., da de ofte kommer med kort varsel. Desuden vil dommervagten også kunne se, om du er tilgængelig eller ej ved akut afbud.

Dommervagtordning

Der vil være en dommervagtordning i alle weekender, mens turneringen kører samt ved større stævner i julen og påsken. I håndboldsæsonen tager dommervagten mod akutte afbud lørdage og søndage mellem kl. 9.00 og 9.30. Akutte afbud er pludselig opstået sygdom eller lignende. Dommervagtordningen tager ikke imod almindelige afbud.

Ved afbud uden for disse tidsrum er I selv ansvarlige for at give hjemmeholdet samt en evt. makker besked om, at I ikke møder op.

Det er også en mulighed, at du som en sidste nødløsning selv får en anden/andre dommer til at dømme kampen, og så hurtigst muligt sender en mail til kredskontoret med information om, hvem der har dømt i stedet for dig. Desuden skal du straks sende en mail til kredskontoret om, hvorfor du har været nød til at sende afbud efter, dommervagtordningen er lukket igen.  

Er du blevet syg allerede dagen før, så send straks en mail til dommervagten, så dommervagten kan se på re-påsætningen så tidligt som muligt.

Afbud på hverdage

Akut afbud på hverdage skal meldes mellem kl. 09.00 og 09.30 på telefon 9747 3165 eller 7562 9811 eller på mail til kredskontoret- Mail bedes sendt så tidligt som muligt.

Øvrige afbud skal hurtigst muligt sendes til kredskontoret 

Hvis du mod forventning ikke er mødt op til en eller flere kampe, så skal du hurtigst muligt sende en mail til kredskontoret med besked på, hvilken/hvilke kampe du ikke er mødt op til, så du kan blive taget af kampene igen. Det samme skal du gøre, hvis et af holdene ikke møder op.

Gør det desuden til en vane lige at tjekke din påsætning i HåndOffice en ekstra gang, inden du tager ud til en kamp, så du hele tiden har tjek på, hvor og hvornår du skal dømme.

Hvis der er spørgsmål eller andet, så kan kredskontoret også kontaktes pr. telefon eller mail i hverdagene i kontorets åbningstid.

Vælg forbund

Luk