Stævner - total og kortbane
I JHF kreds 6 udbyder vi ud over almindelig turnering:
- totalstævner for U6, U7 og U8
- indslusningsstævner på kortbane for U9 og U11 (kun for nybegyndere)
- stævner for U13 på kortbane
LÆS MERE om de 3 stævnetyper længere nede på siden.
2023 | tilmeldingsfrist | total (U5) U6 | total U7/U8 | kortbane U9/U11 | kortbane U13 |
21. januar | 8. januar | Virklund + Hovedgård | Virklund + Hovedgård | Virklund + Hovedgård | Virklund + Hovedgård |
4. februar | 22. januar | Give + Skanderborg | Give + Skanderborg | Give + Galten | Give + Galten |
25. februar | 12. februar | Rask Mølle + Ejstrupholm | Rask Mølle + Ejstrupholm | Rask Mølle + Ejstrupholm | Rask Mølle + Ejstrupholm |
11. marts | 26. februar | Rask Mølle + Veng | intet stævne | Rask Mølle + Veng | Rask Mølle + Veng |
17.-18. marts | 26. februar | intet stævne | Hedensted | intet stævne | intet stævne |
1.-2. april | intet stævne | intet stævne | medalje stævner | medalje stævner |
Totalhåndboldstævner
Læs om TOTAL og KORTBANE stævner
Tilbud til håndboldspillere på minibane:
Vi udbyder:
U6 - her spilles med streetbold 42 cm.
- niveaudelt i A og B.
U7. Her spiller med streetbold 47 cm.
- mix niveaudelt i A, B og C.
- drenge niveaudelt i A, B og C
- piger niveaudelt i A, B og C
U8. Her spilles med den blå trio soft (OBS. Ikke for overpumpet)
- mix niveaudelt i A, B og C
- drenge niveaudelt i A, B og C
- piger niveaudelt i A, B og C
Vi tjekker IKKE alder på spillerne, men forventer at træneren vurderer sine spillere inden tilmelding og tilmelder sit hold ud fra holdets evner og med forventning om, at her får holdet udfordringer og kan både vinde og tabe kampe.
VIGTIGST at alle både egne og modstanderholdets spillere har en god oplevelse.
Eksempel:
Et U6 hold kan bestå at både U5, U6 og U7 spillere, hvis du vurderer, at det giver den bedste oplevelse for dine spillere.
Vi følger retningslinjerne for DHF totalhåndbold, der kort er beskrevet her:
https://www.dhf.dk/media/1328/totalhaandbold-i-korte-traek.pdf
eller den lidt mere uddybende version:
https://www.dhf.dk/media/1326/totalhaandbold-u6-u7-u8-1.pdf
Gør det let for spillerne at forstå det spil, de er en del af.
Graduer, så det passer til spillerens/holdets håndboldkunnen.
Trænerne for de 2 hold skal samarbejde om at skabe en god kampoplevelse for alle spillere på de 2 hold.
God kamp.
Indslusningsstævner i U9 og U11
Vi tilbyder stævner på kortbane for HELT NYE SPILLERE i U9 og U11 - et tilbud til at prøve at spille kampe og blive klar til at spille med i turneringen.
Om indslusningsstævner – KUN for U9 og U11 nybegyndere.
For en U9/U11-træner kan det være svært at forudse, hvor mange nye børn der begynder til håndbold i løbet af en sæson, og derfor hvor mange hold, der skal tilmeldes turneringen fra start. For at sikre, at nye spillere ikke kastes ud i kamp mod mere øvede håndboldspillere fra start, udbydes der indslusningsstævner. Det giver trænere mulighed for at give nye spillere gode oplevelser med at spille kamp.
Til indslusningsstævnerne er der fokus på ekstra vejledning, da man ikke forventer, at spillerne har kendskab til alle reglerne endnu.
Nye U9/U11-spillere kan deltage i indslusningsstævner i op til et halvt år på grund af den halvårlige turnering, hvorefter alle spillere med fordel kan indgå i en turneringskamp på enten A-, B- eller C-niveau.
Valg af bold
Til indslusningsstævnerne beslutter de deltagende hold indbyrdes, hvilken bold der spilles med, om det skal være en læderbold str. 0, en gummibold str. 0 eller en streetbold. Ved uenighed om hvilken bold, der skal bruges, spiller holdene med en læderbold str. 0.
Banen og regler
Kampen afvikles på kortbane med fire markspillere og én målmand og med de samme regler som i U9-turneringskampene.
Dansk Håndbold Forbund anbefaler, at der påsættes dommere til at afvikle kampene, hvis det er muligt.
Indslusningsstævner er ikke et U8-produkt
Formålet med indslusningsstævner er at give nye U9-spillere en indføring til håndboldkampe, og ikke for at øvede U8-hold kan få nye udfordringer mod ældre spillere.
Har klubben nogle meget øvede U8-spillere, bør klubben henvende sig til deres lokale kontor/udviklingskonsulent for at få en håndboldfaglig drøftelse af, hvilke muligheder der er for at udfordre spillerne.
God kamp.
Kortbanestævner U13
Tilbud til U13. Alternativ til turnering. Spil på kortbane.
Vi tilbyder kortbanestævner for
- U13 drenge niveaudelt i øvede og letøvede.
- U13 piger niveaudelt i øvede og letøvede.
Et tilbud til de U13 spillere, der ikke får så meget spilletid, eller til den lille forenings U13 spillere, der også gerne vil udfordres mod jævnaldrende.
Vi spiller 5+1 og efter de almindelige håndboldregler for U13.
God kamp.
Guidelines for tilmelding
Det skal være sjovt at spille håndboldkampe og alle skal have har haft en god oplevelse, når stævnet er slut. Hvis dette ikke er opfyldt, kan vi som ledere/trænere være med til at udhule børnehåndbolden og dermed håndbolden på sigt, da det er de små, som en gang bliver de store....
Inden foreningen tilmelder sit/sine hold, så forhold jer til følgende:
- U6 total B er for nybegyndere - gælder både U5'ere og U6'ere.
- U6 total A har spillet en sæson - gælder både U5'ere og U6'ere.
- U7 og U8 total C er for nybegyndere eller spillere, der har spillet U6.
- U7 og U8 total B har spillet en sæson som U7 eller U8.
- U7 og U8 total A har spillet en sæson som U7 eller U8 total B.
Som udgangspunkt spiller "rene" drengehold i totalhåndbold altid total A. Derudover henvises der til de opstillede regler/vejledninger for U6, U7 og U8 totalhåndbold.
Hvis foreningen har et hold i U8 total A med dygtige spillere, som ikke udfordres/udvikles tilstrækkeligt anbefaler JHF kreds 6, at foreningen anerkender dette og tilmelder holdet som U9 i B/C-rækken i turneringen. Er der kun tale om et enkelt barn, anbefaler JHF kreds 6 at barnet spiller på et U9 hold.
BUU forbeholder sig ret til at ”prikke” hold/spillere, ved henvendelse til træneren, hvis det vurderes, at der er et andet bedre tilbud til spillere/holdet.
Det er JHF kreds 6's håb, at guidelinien kan gøre det lettere at tilmelde foreningens hold og samtidig skabe jævnbyrdige kampe og gode oplevelser.
Holdgebyr:
Total: 150 kr. pr. hold pr. stævne.
Kortbane: 200 kr. pr. hold. pr. stævne.
Vejledning til arrangørforeninger
Den hjemmehørende forening i hallen, hvor der afholdes stævne, er stævnearrangør. Foreningen har følgende opgaver i forbindelse med afholdelse af stævnet:
- Foreningen er ansvarlig for at opstille mål og i øvrigt klargøre banerne
- Foreningen skal varetage tidtagningen ved dommerbordet. Er der kampe på flere baner samtidig, starter alle kampe på samme tid. Der udsendes fra kredskontoret en stævneplan senest en uge inden stævnet afvikles.
- Foreningen skal påsætte banenumre, så de er tydelig placeret
- Foreningen skal have låne-overtrækstrøjer og bolde klar
- Ved holdudeblivelse (eller fejl i stævneplanen) uden afbud, skal stævnearrangøren prøve at finde en modstander, således kampen kan afvikles.
Det er ikke jer som arrangør, der skal varetage vejlederrollen.
I Totalhåndboldkampene er det som udgangspunkt det hold, der står som hjemmehold, der skal stille med en vejleder i kampen. Bedst er, at det er et samarbejde mellem de 2 trænere at styre kampen, så alle har en god oplevelse.
til Kortbanekampene påsættes der dommere i JHF kreds 6. I det tilfælde det ikke er muligt at påsætte dommere vil der blive rettet kontakt til de tilmeldte foreninger, således at man kan forberede sig på, at der bliver tale om selvdømmer kamp/selvdømmer kampe.
Regler og spilletider findes på vores hjemmeside, under Børn- og Unge.
Børne- og ungeudvalget har en kontaktperson på hvert stævne, og denne person kan kontaktes for yderlige spørgsmål. Hvem der er kontaktperson, meldes ud sammen
med stævneplanen. Er I i tvivl om noget i forbindelse med afholdelse af stævnet, er I altid velkomne til at kontakte kredskontoret.