Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Forturnering 2019 for U9, U11, U13 og U15

Forturnering for U-9, U-11 og U-13

JHF Kreds 6 har herved fornøjelsen at indbyde til forturnering, som er gældende for samtlige hold i
U-9 A, B og C rækkerne
U-11 A, B og C-rækkerne
U-13 A, B og C rækkerne
1. runde afvikles den 7. - 8. september og 2. runde den 14. - 15. september 2019. For alle rækker gælder det, at piger spiller lørdag og drenge spiller søndag.

Alle hold fordeles så vidt muligt i 4-holds puljer i ”nærområde”, hvor alle hold får 2 kampe pr. spilledag.

Forturneringen er obligatorisk for de hold, der ønsker at deltage i den løbende turnering, således vi kan få holdene indplaceret på det rigtige niveau.
Forturneringen ombrydes mellem de 2 runder.
Holdene flyttes som udgangspunkt over i den løbende turnering på det niveau, de har spillet sig til i forturneringens 2. runde, og holdene skal IKKE tilmeldes igen. Har man kun mulighed for at deltage i en af forturneringens runder, meddeles dette på mail til kredskontoret.

Inden 2. runde af forturneringen, udsendes en mail med en nærmere beskrivelse af kriterierne for, hvorledes den endelige indplacering i turneringen foregår.

Tilmeldingen til forturneringen sker via HåndOffice og sidste frist er søndag den 25. august 2019.

Hold der ikke har mulighed for at deltage i forturneringen, skal tilmelde sig den løbende turnering senest onsdag den 11. september 2019 via HåndOffice.

TU forbeholder sig ret til at ændre i den til-meldte række.


U-15 fredage.

Turneringsudvalget inviterer igen i år alle kredsens U-15 piger og drenge til U-15 fredag.

U-15 fredag er et par stævner, hvor niveauet kan testes og hvor der er plads til at hygge med andre U-15 hold. U-15 fredagene spilles i dobbelthaller 2-3 steder i kredsen fredag den 6. september og fredag d. 13. september i tidsrummet 17 – ca. 21:30.
Vi tilstræber, at lave U-15 fredage således, at en forenings tilmeldte hold samles i samme hal, og at der i hallerne deltager både drenge- og pige hold således, at det også socialt, bliver et par sjove og hyggelige aftner. Der vil disse aftner være mulighed for at købe aftensmad til deltagerne for små penge.
Tilmeldingen sker via HåndOffice og man tilmelder holdet til den/de fredage, man ønsker at deltage i. Så ønsker man at deltage i begge fredage, tilmelder man holdet til begge datoer. Sidste frist er søndag den 25. august 2019.

Vedrørende U-15 hold gælder ligeledes, at de hold, der tilmelder sig vores U-15 fredage, automatisk flyttes over i den løbende turnering, på det niveau, de har spillet sig til. Ønsker man at deltage i turneringen på et andet niveau, meddeles dette til kredskontoret via formular senest søndag den 15. september.

U-15 hold der IKKE deltager i U-15 fredagene, skal tilmeldes den løbende turnering senest onsdag den 11. september via HåndOffice.

Aldersgrænser.

Spillere, der deltager i forturneringerne, skal opfylde aldersbetingelserne for turnering 2019/20.
U-15 er spillere, der er født i 2004 og 2005
U-13 er spillere, der er født i 2006 og 2007
U-11 er spillere, der er født i 2008 og 2009
U-9 er spillere, der er født i 2010 og senere


Spilletid.

Der spilles 2 x 15 min.

Dispensationer.

Der kan anvendes dispensationsspillere i forturneringen/U-15 fredage iht. gældende regler. Ansøgningsfrist om dispensation til forturnering/U-15 fredage er onsdag den 28.august 2019. Dispensation søges via HåndOffice.

Priser.

Holdgebyret for deltagelse i forturneringerne/U-15 fredage er kr. 250,00.
Udtrækningsgebyr er kr. 300,00 pr hold.

Holdfællesskaber.

Anmeldelse af eventuelle holdfællesskaber skal ske til JHF, senest 5 dage før sidste tilmeldingsfrist. Blanketten ”Aftale om Hold-fællesskab” 2019-20 findes på JHF’s hjemmeside. 

OBS! Først når JHF har godkendt ansøgningen om holdfællesskab, og oprettet det i IT-systemet, kan hold tilmeldes i HåndOffice. JHF orienterer løbende ansøgerforeninger om status.

Har I spørgsmål til forturneringen er I velkomne til at kontakte kredskontoret.

Med venlig hilsen
Jydsk Håndbold Forbund kreds 6
Turneringsudvalget

Vælg forbund

Luk

Hjælp os med at gøre håndbold.dk bedre og vind landskampsbilletter

Vi udvikler løbende vores hjemmeside og vil gerne have din mening. Brugerundersøgelsen tager kun 3-4 minutter.
Start
Nej, tak!