Aktiviteter
Del

Eliteudvalget

Retningslinjer for deltagelse i kredstræning i Jydsk Håndbold Forbund


Formålet med retningslinjerne er at skabe en forståelse for kredssamlingernes rammer og derved 
afstemme forventninger hos spillerne samt de forældre og trænere, der er i berøring med spillerne i dagligdagen.


Deltagelse i kredssamlingerne 
- Spillere, der er udtaget til bruttotruppen, skal deltage i alle træningssamlinger. 
- Kredstræningen prioriteres over klubbens træning samt egen træning og kamp.


Afbud 
- Evt. afbud skal ske i ugen op til træningen og ikke på selve dagen - sygdomstilfælde og pludselig opståede skader er undtaget. 
- Afbud foregår individuelt fra spilleren pr. telefon. 
- Særlige afbudstilfælde som ferie m.v. skal gives i god tid og hurtigst muligt.


Kampe 
- Spillerne kan godt spille kamp dagen efter en kredstræning. Vi forsøger at være opmærksomme på dette, og derved bevidste om vores valg af træningsmetoder og belastningsgrad af spillernes fysisk. 
- Der tages i klubbens planlægning højde for, at der ikke placeres klubkampe på træningsdagene for kredstræningen.


Skader 
- Hvis en spiller er skadet til en enkelt træning, møder denne op og overværer træningen. 
- Hvis en spiller er skadet over en længere periode, udgår denne af bruttotruppen i samråd med trænerteamet. Når spilleren er træningsklar igen laves en ny vurdering af dennes niveau på baggrund af en indstilling fra klubben eller klubtræneren. 
- Hvis spilleren gentagne gange er ramt af småskader, udgår denne af bruttotruppen med den begrundelse, at man skal blive skadesfri samt opprioritere den fysiske form for at kunne klare både klub og kredstræninger.


Træninger 
- Medbring bold og drikkedunk 
- Evt. behov for tapening klares inden træningens begyndelse 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE