Foreningshjælp
Børneattester - Slip for papirarbejdet!
Arbejdsgangen med børneattester har siden 2014 været papirfri.
Bestil børneattest Digitalt via linket her
I, (foreningen = arbejdsgiveren) skal via deres CVR-nummer og NemID (erhverv) logge ind på politi.dk eller virk.dk, når I skal indhente børneattester på trænere eller ledere. Herefter indtastes navn og CPR-nummer på den træner eller leder, som børneattesten vedrører. Der kan indtastes op til 50 navne (træner/ledere) pr. anmodning.
Derefter afsender I, foreningen, anmodningen om at indhente børneattesten via systemet til trænerens/lederens e-boks. Træneren/lederen har herefter 14 dage til at besvare henvendelsen. Når træneren/lederen har modtaget henvendelsen, går vedkommende ind via sin NemID og sit CPR nummer og giver samtykke til indhentelse af oplysninger i kriminalregistret.
Så behandler systemet anmodningen og samtykket og sender herefter en erklæring til foreningen. Herefter kan foreningen udprinte en børneattest. Der undgås således nogen form for ”papirgang” mellem forening og træner/leder, men systemet kræver pr. 1/11 2014, at trænere og ledere har en e-boks og er brugere af NemID for at en børneattest kan indhentes.
14 DAGE TIL SAMTYKKE
Såfremt en træner/leder ikke besvarer henvendelse til sin e-boks inden 14 dage, vil systemet give en meddelelse tilbage til foreningen/arbejdsgiveren og meddele, at der ikke er givet samtykke. Den pågældende træner/leder kan herefter ikke varetage opgaver med direkte kontakt til børn og unge under 15 år eller en opgave, hvor pågældende færdes fast blandt børn og unge under 15 år.
Siden 2005 har foreningerne skullet indhente børneattester ved nyansættelser af trænere og ledere, som har lederansvar for børn og unge under 15 år. I 2012 blev reglerne skærpet til at omfatte personer, som via deres arbejde færdes fast på steder, hvor der er børn under 15 år.
Du finder meget mere vedr. tiltag mod pædofili og børneattester, under punktet seksuelle krænkelser her.
SKAT OG MOMS
Har I styr på moms- og skattereglerne, når I laver udbetalinger til lønnede trænere eller ulønnede trænere og ledere?
’Skat - skattemæssige forhold for idrætsforeninger’ giver svar på de fleste spørgsmål.
Få det hurtige overblik over skattesatser omtalt i skettevejledningen her.
Se også vejledningen 'Momsmæssige forhold for idrætsforeninger'.
Husk dokumentationen
Benyt eventuelt skemaet ’Skattefri godtgørelser mv.’, som er lige til at downloade og bruge. Skemaet giver svar på de fleste spørgsmål.
SPØRGSMÅL?
Har jeres forening spørgsmål omkring økonomi, skat, moms eller folkeoplysningsloven – kontakt jeres lokale udviklingskonsulent og få hjælp med at finde svarene.
Du kan også finde mange flere informationer og vejledninger på DIF's hjemmeside omkring "Jura mv.".
Falck
DHF´s abonnement omfatter patientbefordring for samtlige medlemmer af håndboldforeningerne i Danmark, når de kommer til skade under håndboldspil i foreningen.
Patientbefordring indeholder kørsel af Falck fra skadesstedet og til behandling, samt kørsel af Falck fra behandling og tilbage til skadesstedet eller hjem.
Ved brug af Falck-abonnementet er det vigtigt at oplyse abonnementsnummer 17843798
Vidensbank
Vil I vide mere om udviklingen og tendenserne i dansk idræt, så tag et kig ind i Vidensbanken og blik klogere.
Du finder blandt andet viden om frivillighed, foreningsidræt og fællesskaber.
Idrættens forsikringer
De store landsdækkende idrætsorganisationer har indgået en fælles forsikringsaftale med Tryg Danmark, som dækker en række forhold for foreningernes frivillige trænere, ledere og andre, der udfører et aftalt arbejde for foreningen.
Frivillighedstjek
Danmarks Idræts-Forbund, DIF, har samlet inspiration og værktøjer til arbejdet med og omkring frivillige på en hjemmeside.
Hjemmesiden kan betragtes som en værktøjskasse, der rummer de værktøjer, man som leder eller frivillig i foreningen kan få brug for i det daglige.
Vejen til den gode oplevelse
Hæftet ”Vejen til den gode oplevelse” er et redskab til foreningens ledere, som med fordel kan bruges i arbejdet med at skabe gode oplevelser i foreningen. Tag hæftet med til næste møde, og find ud af hvilke emner, der skal sættes fokus på i jeres forening for at skabe decideret gode oplevelser.
PR og kommunikation
Udfyld og print kampprogrammet ved hjemmestævner. Brug brevpapiret, når I sender breve ud til spillere og forældre. Put logo på jeres hjemmeside, på jeres opslag, i jeres holdningsskrift eller på jeres trænertøj. Mulighederne er mange til fortsat at minde om at skabe de gode oplevelser.
Et godt idrætsmiljø for børn
En proces over ca. 1 år, der gennemføres i en forening for at styrke arbejdet omkring børn og forældre.
Foreningen opstiller målsætninger og handlingsplaner på et antal relevante områder. Efterfølgende vurderes foreningens indsats m.h.p. at certificere foreningen som havende ”Et godt idrætsmiljø for børn”
• Kan igangsættes, når og hvis en forening ønsker det.
• Processen bør støttes af konsulentbistand (2-3 møder + evaluering/certificering) (ca. 25 timer)
• Der skal laves en skriftlig aftale mellem DHF og forening.
• Målsætninger og handlingsplaner sendes til DHF.
• Processen godkendes af DHF og den lokale udviklingskonsulent.
• Foreningen betaler 1000 kr. for at deltage, men modtager et gavekort til en værdi af 2000 kr., når foreningen certificeres.
Kontakt din lokale udviklingskonsulent for mere information eller for at aftale gennemførelse af projektet.
Et godt idrætsmiljø for Unge
Dette projekt, hvor det handler om et godt miljø og gode oplevelser til unge, kan igangsættes, når og hvis en forening ønsker det.
- Processen bør støttes af konsulentbistand (2-3 møder + evaluering/certificering) (ca. 25 timer)
- Der skal laves en skriftlig aftale mellem DHF og forening.
- Målsætninger og handlingsplaner sendes til DHF.
- Processen godkendes af DHF og den lokale udviklingskonsulent.
- Foreningen betaler 1000 kr. for at deltage, men modtager 2000 kr., når foreningen certificeres.
Kontakt din lokale udviklingskonsulent for mere information eller for at aftale gennemførelse af projektet.