Halbestilling Totalhåndbold stævner sæson 2023-2024
Skal jeres mindste spillere (U-6, U-7 & U-8) ikke have et hjemmestævne?
Her er muligheden for at jeres U-6, U-7 og U-8 spillere kan få et hjemmestævne
SÆSON 2023-2024
I den kommende sæson sker der en struktur ændring. Dette får i første omgang ikke indflydelse på totalhåndbold stævnerne. Som i sæson 2023-2024 vil køre som vi har været vant til, dog vil foreningerne i Billund Kommune og "gammel" Give Kommune, begge tidligere Kreds 6, også være en del af vores stævner i det nye Dansk Håndbold Syd.
Der vil blive udbudt 3 til 4 stævner, på alle de lørdage vi har udset til stævner. Stævnerne vil blive geografisk fordelt ud fra de halbestillinger vi modtager. Vi har på forhånd udvalgt haller og medarrangørforeninger til Julestævnerne den 2. december 2023 og Finalestævnerne den 9. marts 2024.
Hvis I ønsker at få et hjemmestævne til jeres hal:
- Skal I undersøge om hallen er ledig og melde tilbage
Senest mandag den 15. maj 2023
- Forestår I selv betaling af en evt. halleje.
- Påtager I jer forpligtelsen til at være stævneansvarlig. ( Se arrangørforpligtigelser hvad det indebærer).
- Hallen skal bookes fra kl. 9.00 til ca. 17.00.
- Der skal være mulighed for at købe mad og drikke.
Da kredsen i denne tid også bestiller haller til den almindelige turnering, er I derfor nødt til at koordinere jeres undersøgelse med den turneringsansvarlige i jeres forening.
Ansøgning foregår online her - Der er lukket for ansøgninger.
Desuden vil chancen for, at I får et hjemmestævne til jeres hal være større, hvis du skriver flere muligheder for stævnedage.
Du skal altså undersøge:
- Er vi interesseret i et hjemmestævne?
- Hvilke lørdage er hallen fri til dette?
Når du har fået svarene på disse spørgsmål, tilmelder du din forening online via ovenstående link senest den 15. maj 2023