Turneringer & Stævner
Del

U-15 Piger - Momenti Beach Cup

Momenti Beach Cup 18. juni 2022

Det er med stor glæde, at Jydsk Håndbold Forbund, Kreds 8 i samarbejde med Rødekro-Aabenraa Håndbold kan byde velkommen til ”Momenti Beach Cup” for U-15 Pige spillere.

Det er anden gang vi er her i Rødekro. Rødekro Beach Anlæg så dagens lys i 2020. Men vi har 20 års erfaring med Beach Handball i Kreds 8.

Dette program indeholder en udgave af de specielle regler for Beach Handball. Vi beder jer gennemlæse reglerne og sikre, at alle på holdet er fortrolige hermed. Udover de officielle spilleregler er der bagerst i programmet lavet en opsummering af de væsentligste forskelle fra indendørs håndbold til Beach Handball. Sørg for at alle spillere på forhånd har læst denne oversigt, der desuden indeholder praktiske kommentarer om bl.a. kampafvikling.

VIGTIGT: Vi har holdt fast i en ”Corona-regel”. Holdene skal selv medbringe overtræksveste, til målvogtere og ved farvelighed.

For at sikre kvaliteten af stævnerne har dommerne været på kursus arrangeret af DHF. Alligevel gør vi opmærksom på at for nogle dommere – og spillere – er det første gang de deltager i dette spil, hvilket vi alle bør huske.

Beach håndboldens filosofi er fairplay, og så skal det være sjovt.

Program med regler etc.: Åbner du her

Spilleplan: Du kan se spillet på Håndboldinfo og Håndbold App'en

...........................................................................................................................................................
Jydsk Håndbold Forbund, Kreds 8 afholder igen i år Beach Handball stævne. Dette sker i tæt samarbejde med Rødekro IF på banerne ved Rødekro Hallen for U-15 Piger.

Som noget nyt får pigerne en helt dag for dem selv. På denne måde håber vi at kunne tilgodese alle, der har lyst til en fantastisk dag med bolden i sandet.

Lørdag den 18. juni - U-15 Piger - 2007 & 2008

Der spilles efter nye årgange.

Holdgebyr kr. 550,00

Tilmelding foregår via HåndOffice. Deadline er den 15. maj 2022 der kan kun spilles på 4 baner så det er efter "Først til mølle" princippet.

U-15 Pige Rækkerne

Som de sidste par år, vil der i U-15 Piger, både være en A og en B række.
A rækken er for Divisionshold og A hold
B rækken er for A og B hold
Der kan max tilmeldes 2 hold pr. række pr. forening. Øvrige hold vil komme på en foreløbig venteliste.

Udviklingskonsulent
Carsten Glejberg 24225415

Vælg forbund

Luk
ANNONCE