Aktiviteter
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Projekt Høje Spillere

Projekt Høje Piger og Drenge i Kreds 1

Hvad er projekt ”Høje Piger og drenge”?

Efter flere års succes indbyder JHF Kreds 1 til et 1 års projekt målrettet til høje piger årgang 2006 og drenge årgang 2005. Projektet løber i sæsonen 18/19, hvor der er 6 planlagte samlinger/træningsaftner, hvor der forventes fremmøde. 

Hvad skal der ske?

Hver samling indeholder både fysiske, tekniske og motoriske elementer. En alsidig træning, men med fokus på spillerens individuelle behov. Gennem samlingerne vil der være forskelligt fokus. 

Samlingerne vil hovedsageligt blive planlagt i samarbejde mellem Børne-Unge-Udvalget, samt med evt. udefra kommende instruktører. Til projektet vil der være tilknyttet en fysioterapeut. 

Hvem kan deltage?

Håndbolderfaring er ikke nødvendig - om du har spillet 1 md. eller flere år, har ingen betydning så længe du er vild med håndbold. Hvis du måler 167 cm i strømpefødder er du garanteret en plads efter først til mølle-princippet. Men søg gerne, hvis du måler fra 160 cm og opefter. Pladserne vil blive fordelt efter højde. SÅ FREM MED MÅLEBÅNDET.

Datoer for Samlinger:

Samling piger og drenge opstart    5. oktober 2018 inkl. forældremøde 
Samling drenge 2. november 2018
Samling piger 9. november 2018
Samling piger og drenge 7-8. december 2018 - Overnatning
Samling piger 4. januar 2019
Samling drenge 11. januar 2019
Samling piger 1. februar 2019
Samling piger og drenge Afslutning 8. marts 2019

 

Samlingerne foregår på:

Halvorsminde Efterskole – Halvorsmindevej 107-109, 9800 Hjørring.

Samlingerne foregår i tidsrummet fra 18.30-20.30. De udvalgte piger og drenge vil få tilsendt en deltager liste, hvor man ud fra denne har mulighed for at planlægge samkørsel med hinanden.

Tilmelding:

Det er gratis at deltage. I skal blot selv sørge for, at blive transporteret til og fra Halvorsminde Efterskole.

Tilmeldingen sker via mail til Marc Sønderriis med info omkring (Barnets navn, fødselsdag, klub, højde) (Forældres navn, mail og telefonnr.)

 

Sidste frist for tilmelding er 30. september 2018

 

Endelig information om optagelse udsendes den 1. oktober 2018.

Til forældre og klubber:

Ved udvælgelse, forventes der fremmøde til samlingerne. Afbud skal sendes på mail til kredsen, og gerne i god tid inden samlingerne. Såfremt fremmødet vil blive under 20 deltager, vil træningen blive aflyst. 

Baggrunden for projektet:

Det startede med en undren over, hvorfor vi ikke har danske landsholdsspiller på højde med russerne.

Derved opstod det første som eliteprojekt, der hurtigt viste sig at være et langt bredere projekt.

Vores erfaringer fra tidligere år:

De høje piger og drenge på alle niveauer fik et nyt ”håndboldliv” blandt ligesindede, som de tog med sig tilbage i klubberne, hvor de kunne bringe inspirationen videre. Flere af de høje piger og drenge bliver i håndboldsporten. Spillerne har i langt højere grad undgået skader.

Hvem kører projektet:

Anne Sofie Elb Michael Christiansen
Instruktør/Fysioterapeut
Medlem af JHF Kreds 1s Børne-Unge Udvalg
Projektkoordinator/Instruktør 
Medlem af JHF Kreds 1s Børne-Unge Udvalg

 

 

Vælg forbund

Luk