Nyheder
Del

Det kommer der til at ske hen over sommeren i kreds 2

Skrevet af Jydsk Håndbold Forbund Kreds 2
31. mar 2021Kl. 17:05

Sommeren er på vej, og efter et langt år med corona ser tiderne lysere ud. Håndbolden er startet op, men måske i et lidt anderledes format end vi kender det. I JHF Kreds 2 har vi et stort ønske om at vi i fællesskab kan genskabe styrken i håndbolden bedst muligt, og gerne hurtigst muligt

Beach Håndbold

Kreds 2 kommer i løbet af sommeren til at køre GRATIS beach handball stævner, fordi vi mener det er vigtigt at mødes om håndbolden igen, og få fællesskabet tilbage. Derfor håber vi at mange flere vil deltage i beach handball, så vi kan mødes med vores kommende hold, og sikre at vi på den korte bane får gode oplevelser igen. Men også med et mere langsigtet formål om at kommende årgange mødes inden sommerferien, så vi står stærkest muligt til at få vores håndboldforeninger tilbage i topform efter sommerferien.

Stævnerne afvikles fra midt maj til slutningen af juni, og stævnekalenderen kommer lige efter påske.

Indendørs sommerturnering.

Vi håber meget vi kan komme til at spille indendørs sommerturnering. Planerne ligger klar i skuffen, og vi tripper for at realisere dem. Vi håber og tror på at indendørs håndbold snart starter op igen, og på nuværende tidspunkt ser det ud til at det sker med åbning for ungdom 21. april, og 6. eller 21. maj for senior. Det betyder at vi herefter, efter fire ugers indendørs træning kan være klar til at spille sommerturnering indenfor, som er planlagt til at være tre eller fire holds puljer, som kan afvikles enten i ”stævneform” med flere kampe samme dag, eller som løbene turnering. Det kan klubberne selv være med til at planlægge.

Efter sommerferien

Vi har også et stort fokus på at vi skal godt i gang igen efter sommer. Her har vi brug for alle input fra jer til hvad vi kan støtte med for at skabe en god opstart. Vi skal fælles booste håndbolden. Hos JHF Kreds 2 er rekruttering igennem håndboldkaravane igen et stort fokus. Rekruttering er helt sikkert vigtigere end nogensinde før, og derfor vil vi bestræbe os på at efterkomme alle ansøgninger.

Du kan ansøge om GRATIS besøg af håndboldkaravanen via dette link:

https://www.haandbold.dk/forbund/jhf-og-kreds-1-2-4/aktiviteter/haandboldkaravanen/haandboldkaravane-i-jhf-kreds-2/

 

Er der noget i tænker kan være med til at præge håndbolden i en positiv retning, stort som småt – så har vi en fælles passion – og så tøv ikke med at kontakte vores udviklingskonsulent Henrik Elkjær på mail hek@dhf.dk

 

God påske  / JHF Kreds 2.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE