Nyheder
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Bredde

Kreds 1 - U-10 Midnatshåndbold

Skrevet af JHF - Kreds 1
12. dec 2018Kl. 07:32

JHF kreds 1´s Børne- og Ungeudvalg indbyder i samarbejde med Tornby IF til midnatshåndbold for U-10 piger og drenge, årgang 2008-2009.

Fredag d. 25. januar fra 18:00 - 24:00 har du og din forening nu muligheden for at deltage i et brag af et midnatsarrangement. 

Hvert hold er garanteret minimum 3 kampe, af ca. 18 minutters varighed. Efter hver kamp kåres en ’Kampens spiller’, der belønnes for f.eks. spektakulære detaljer, tekniske finesser, godt humør eller lignende.

Efter stævnet kåres og belønnes et ’Fairplay-hold’ for henholdsvis drengene og pigerne. Der er desuden præmier til det vindende pige- og drengehold i hver række.

Få en kanon aften med mange oplevelser – sammen med masser af nuværende og nye kammerater!!!

Hele herligheden koster 60 kr. pr. deltager (gælder også trænere) samt et holdgebyr på 600 kr. pr. hold. Opkrævning sendes fra Kredskontoret efter stævnet er afholdt. Der vil blive serveret natmad i løbet af aftenen.

Tilmeldingen sker via mail til Lisbeth Markusen

Der vil være et loft for, hvor mange hold der er plads til. Der er plads til seks hold i hver gruppe (U-10 piger og U-10 drenge). Først-til-mølle princippet gælder i tilfælde af for mange tilmeldte hold.

Sidste tilmeldingsdato er den 11. januar 2019.

Programmet udsendes pr. mail senest fredag den 18 januar.

Hent invitation som PDF

 

Vælg forbund

Luk