Nyheder
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Uddannelse
Bredde

Kredsstævne i Hobro 2020

Skrevet af Jydsk Håndbold Forbund
14. jan 2020Kl. 14:05

Jydsk Håndbold Forbund byder i samarbejde med Kreds 4 velkommen til kredsstævne 2020 i Hobro Idrætscenter for piger årgang 2005 og drenge årgang 2004

En særlig velkomst til alle spillerne på kredsholdene, lederne, dommerne og repræsentanter fra DHF og JHF.

Som et led i den danske talentudvikling arbejder Jydsk Håndbold Forbund Kreds 1 - 8 med udvalgte spillere fra adskillige foreninger. Alle kredse har, i samarbejde med de lokale foreninger, arbejdet hårdt med initiativer, som støtter spillernes videreudvikling. Det er via kredstræningen, at spillerne får den første oplevelse af at blive udtaget til noget andet end et klubhold.

I forbindelse med kredsstævnet vil spillerne blive observeret af repræsentanter fra Talenttræning Vest, heriblandt DHF's talentansvarlige for drengesiden Bo Tolstrup og pigesiden Flemming Dam Larsen. 

Søndag d. 19. januar 2020 vil der være mulighed for forældre samt øvrige interesserede at deltage i et møde med DHF's talentansvarlige. Her vil Bo Tolstrup og Flemming Dam Larsen sætte ord på DHF's tanker om talenttræning.

Møde for pigeinteressenter - Søndag d. 19. januar kl. 10:30 med Flemming Dam Larsen

Møde for drengeinteressenter - Søndag d. 19. januar kl. 11:15 med Bo Tolstrup

Se mere om kredsstævnet her.

Stævneprogrammet kan også downloades som PDF her

Vi håber deltagerne må få nogle rigtig gode håndboldoplevelser i Hobro, og ønsker alle et godt stævne.

Vælg forbund

Luk