Nyheder
Del
Børn og unge
Bredde

Kvalifikationsturnering 21/22 aflyses

Skrevet af Jydsk Håndbold Forbund
28. apr 2021Kl. 14:05

På grund af corona-situationen, der igen i år har medført flyttede konfirmationer, spilles der i sæson 21/22 ikke kvalifikationsturnering.

JHF’s turneringsudvalg har på deres møde besluttet, at der ikke afholdes kvalifikationsturnering i sæson 21/22.

Der var flere løsningsmuligheder i spil i forhold til at få startet sæsonen op med kvalifikationsspil. Det vigtigste for turneringsudvalget er at få alle i gang så hurtigt som muligt, og med det som vigtigste parameter besluttede turneringsudvalget at aflyse kvalifikationsspillet.

I stedet for kvalifikationsturneringen bliver der fri tilmelding til rækkerne i ungdomsdivisionerne i U15, U17 og U19, og der nedsættes seedningsudvalg, som indstiller rækkefølge på de tilmeldte hold til brug for puljedannelsen.

I U19 træffer turneringsudvalget den endelige afgørelse om antallet af hold, der skal spille U19 liga ud fra seedningsudvalgets indstilling. Det blev ligeledes besluttet, at der ikke laves 7 holds puljer. 

Tilmelding skal ske via HåndOffice – nærmere om dette følger.

Der vil i løbet af juni komme mere information om tilmeldingen, men allerede nu anmoder JHF’s turneringsudvalg foreningerne og de pågældende trænere om at være meget realistiske, når man tilmelder hold. Her skal man især overveje grundigt, om man har holdet og spillerne, der passer til til­meldingen.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE