Nyheder
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Bredde

Tilmelding til Santander Cup (LP) 2020 / 2021

Skrevet af Jydsk Håndbold Forbund
10. aug 2020Kl. 11:00

Det er nu muligt at tilmelde foreningers førstehold til Santander Cup for den kommende sæson.

Da der er tale om en turnering for foreningers førstehold, kan der kun tilmeldes ét hold i hver række. Taberne i de første tre runder overføres til Jydsk Cup.

Foreninger der deltager i holdfællesskab med deres førstehold, skal kun tilmeldes under dette. Foreninger, der har indgået holdfællesskab, kan tilmelde et hold i Jydsk Cup i den pågældende kategori, såfremt holdfællesskabet rangerer i 2. division eller derover, og moderforeningens førstehold ikke rangerer højere end Jyllandsserien.

Laveste rangerende hold får altid tildelt hjemmebane. Ved hold på niveau er det først udtrukne hold, som har hjemmebane. Når elitehold indgår i turneringen vil der ske en seedning af dem.

Antal hold der skal deltage i slutrunderne (DHF) udregnes efter, hvor mange hold JHF har i henholdsvis ligaen og 1. div. i forhold til øvrige distriktsforbund.

Tilmelding: Som tidligere bliver alle førstehold fra liga til og med Jyllandsserien AUTOMATISK tilmeldt. Såfremt man som automatisk tilmeldt ikke ønsker at deltage, skal man framelde sig på jhf@dhf.dk. Se alle de forhåndstilmeldte hold på HåndboldInfo.

Alle øvrige hold: Serie 1, 2, 3, og 4 skal tilmelde sig via HåndOffice. Tilmeldingen kan løbende ses på HåndboldInfo

Tilmeldingsfrist: Sidste frist for tilmelding er mandag den 17. august 2020

Gebyr: Tilmeldingsgebyr 595 kr. pr. hold.

Lodtrækning: Lodtrækning til 1. runde vil ske tirsdag den 25. august 2020 og offentliggøres samme dag på haandbold.dk. Hvor også datoer for de
kommende lodtrækninger vil fremgå.

Spørgsmål kan rettes til Forbundskontoret

Vælg forbund

Luk
ANNONCE