Nyheder
Del
Børn og unge
Uddannelse
Bredde
Dommer

Turneringssamarbejde mellem JHF og FHF

Skrevet af JHF & FHF
09. jun 2022Kl. 15:00

Vi er kommet et skridt nærmere i aftalerne vedr. det kommende turneringssamarbejde mellem JHF og FHF fra sæson 2022/2023.

Der er aftalt samarbejde omkring følgende rækker:

Fællesrækker mellem FHF og JHF

Der er aftalt at samarbejde omkring følgende fællesrækker:

  • U-19 Liga, U-19 1. div., U-19 2. div.
  • U-17 Liga, U-17 1. div., U-17 2. div.
  • U-15 1. div., U-15 2. div.
  • U-13 AA rækker i 2. halvsæson (med fri tilmelding)
  • U-11 AA rækker i 2. halvsæson (med fri tilmelding)

 

Desuden er der åbnet en mulighed for at samarbejde i nedenstående rækker – hvor antallet af tilmeldte hold vil afgøre, om der samarbejdes på tværs af Lillebælt

  • U-19 A, U-19 B
  • U-17 A, U-17 B

 

Kvalifikationsturnering

Der vil være kvalifikation i alle divisionsrækker til den kommende sæson. I U-19 liga og U-17 & U-15 1. div. vil der kun være kvalifikation en weekend, medens der i alle øvrige rækker er kvalifikationsspil over flere weekender (se oversigt)

Der vil i Liga og 1. div. blive forhåndsseedet hold til ikke at deltage i kvalifikationsspillet, og det er målet, i videst muligt omfang at begrænse antal hold der deltager i kvalifikationsspillet. Kvalifikationsspillet vil blive opbygget således, at en række hold vil blive kvalificeret i første runde, og dermed ikke skal deltage i 2. kvalifikationsrunde.

Oversigt og datoer for kvalifikationsspil

  Liga U-19 1. DivisionU-15 1. DivisionU-17 1. DivisionU-19 2. DivisionU-15, U-17, U-19
Lørdag den 03.09.22
Søndag den 04.09.22
Kval. 1.runde Kval. 1.runde Kval. 1.runde Kval. 1. runde  
Lørdag den 10.09.22
Søndag den 11.09.22
  Spiller ikke Spiller ikke Kval. 2.Runde Kval. 1.runde
Lørdag den 17.09.22
Søndag den 18.09.22
     

 

Kval. 2.runde

 

Seedningsudvalg

I alle årgange nedsættes seedningsudvalg, som dels vil få til opgave at komme med en seedning af de tilmeldte hold i de enkelte rækker, samt en anbefaling til turneringsudvalget vedr. antal hold i de enkelte rækker, hold der kan forhåndsudtages m.v.. Seedningsudvalgene nedsættes af turneringsudvalgene i JHF og FHF og vil bestå af udvalgte repræsentanter, der har en stor og bred viden om hold og niveauet i de køn og årgange, hvor de deltager i seedningen.

Antal hold i rækkerne

Det er besluttet, at der ikke er et fast antal hold i de enkelte rækker. Antal hold afhænger af tilmeldingerne til de enkelte rækker. Turneringsudvalget vil inden første kvalifikationsrunde melde ud, hvor mange hold der er i de enkelte rækker.

Antal hold i de enkelte rækker kan variere efter nedenstående:

  U-19 U-17 U-15
  Før jul Efter jul Før jul Efter jul Før jul Efter jul

Liga

8 - 14 hold 8 - 14 hold Ingen række 6 hold Ingen række Ingen række

1. div.

6 – 18 hold A: 6 hold
B: 10 – 12 hold
12 – 18 hold A: 6 hold
B: 10 – 12 hold
18 – 24 hold A: 12 - 15 hold
B: 15 – 24 hold

2. div.

12 – 18 hold 18 – 24 hold 20 – 25 hold 24 – 42 hold 30 – 36 hold 24 – 42 hold

A-række

Efter behov Efter behov Efter behov Efter behov Efter behov Efter behov

 

Puljesammensætning

Ved puljesammensætning vil der være fokus på holdenes niveau og resultater fra kvalifikation, ligesom geografien vil spille ind når de enkelte puljer sammensættes.

Ombrydning

Der vil ved ombrydning være oprykning i alle rækker, dog ikke fra U-19 1. div. til U-19 Liga.

Samarbejde mellem FHF og kreds 7 og kreds 8

Foruden samarbejdet mellem FHF og JHF, er der indgået en yderligere samarbejdsaftale mellem JHF kreds 7, JHF kreds 8 og FHF. Her er aftalt, at man i alle rækker fra U-13 til U-15 vil samarbejde. Samarbejdet vil tage udgangspunkt i de tilmeldte hold til turneringerne – og er der ”tynde” rækker eller årgange, så vil samarbejdet kunne effektueres, således kan der tilbydes håndbold i de rækker, man som forening har tilmeldt sig i.

Lokale mesterskaber

I alle divisionsrækker vil der være afsluttende mesterskaber ved sæsonafslutning, og der kan laves lokale mesterskaber i øvrige rækker vi samarbejder omkring.

DM Kvalifikation

DHF’s Turneringsudvalg er i gang med at beskrive kvalifikation til DM i U-17 og U-19.

Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte:

JHF:
JHF Administration
TU formand Torben Christensen
Styregruppe: Henrik Larson
FHF
FHF Administrationen
TU Formand Bjarne Knudsen
Styregruppe: Carsten Jensen

 

Med venlig hilsen

Fyns Håndbold Forbund    
Per Tørslev Jensen
Jydsk Håndbold Forbund
Kent Nicolajsen

 

 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE