Turneringer & Stævner
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Planlægning af turnering 2019/2020

Turnering 2019-2020 / HåndOffice

Jydsk Håndbold Forbund er nu klar med retningslinjer / tidsplan vedrørende turneringsplanlægningen i 2. division pulje 1 og 2, 3. division pulje 1-4, samt Jyllandsserien pulje 1-8.

Foreningerne kan rette hjemmekampe i henhold til nedenstående:

  • Der kan frit ændres mellem lørdag/søndag inden for samme weekend uden modstanderaccept.
  • Kampe på søndage kan flyttes til en hverdagsaften fra tirsdag til fredag i den foregående uge uden modstanderaccept. Eksempel: Kamp den 22. september 2019 kan flyttes tilbage mellem tirsdag den 17. september og fredag den 20. september 2019. Kampene skal starte tidligst kl. 19.00 og senest kl. 20.00 (ved dobbeltkampe kl. 18.45 og kl. 20.15).
  • Foreninger, der har flere haller til rådighed, kan frit vælge hvilken hal, kampen skal spilles i.
  • Bemærk - ingen kampe må placeres senere end sidste spilledato den 29. marts 2020 – Dog kan ingen kampe flyttes til et senere tidspunkt end otte dage før sidste spillerunde (kun én kamp i sidste uge).
  • HåndOffice er åben i tidsrummet 13. juni 2019 til den 9. september 2019 kl. 23.59 for ovennævnte rækker.
  • Der skal kun påsættes tider på kampene i 1. halvdel indtil den 31. december 2019.

 

I perioden den 10.-12. september 2019 kan foreningerne flytte kampe gebyrfrit, med modstanderaccept, via HåndOffice.

I perioden den 19. september – 21. september 2019 (hvor øvrige kampe fastlægges) kan foreninger uden modstanderaccept justere på spilletiderne på allerede placerede kampe efter den 27. september 2019. Denne mulighed gives for at få stævner rykket sammen, og for at undgå spildtid. En justering vil kunne foretages plus / minus 1 time (kl.14.00 kan flyttes til tidligst kl. 13.00 og senest kl.15.00).

For planlagte kampe i 2. runde (efter ombrydningen) vil det være muligt at ændre på kampene (både dato og klokkeslæt) gebyrfrit og uden modstanderaccept i en periode fra den 12. – 15. december – herom senere.

For Jyllandsserien gælder følgende:

  • Sidste spillerunde inden ombrydningen er den 8. december 2019 – ingen kampe kan flyttes til et senere tidspunkt end otte dage før sidste spillerunde (kun én kamp i sidste uge)
Spørgsmål kontakt:
Jørn Rose 50757015

Vælg forbund

Luk