Foreningsudvikling
Del

Klubbens værktøjskasse

Klubbens værktøjskasse

På denne side findes forskellige materialer, der kan bruges som inspiration i foreningen både indenfor og udenfor banen og i bestyrelseslokalet eller af trænere. 

 


Foreningsworkshop med "Rigtig, sjov håndbold"

På en foreningsworkshop kan I arbejde med Dansk Håndbold Forbunds vidensgrundlag "Rigtig, sjov håndbold".

Vi har alle forskellige opfattelser og måder at gøre tingene på, når vi enten står på banen, på sidelinjen eller i bestyrelseslokalet og Dansk Håndbold Forbund mener derfor at det er vigtigt at skabe dialog i foreningerne, så det er muligt at arbejde ud fra en fælles forståelse af formålet og værdierne for, hvordan god håndbold for børn og unge skal bedrives og skabes. 

Foreningsworkshoppen henvender sig til foreningsledere, trænere og forældre. På workshoppen får i blandt andet mulighed for at starte en samtale om hvilket foreningsmiljø I ønsker at skabe, og samtidig får i hjælp til, og mulighed for, at tage fat på de sværere dele af samtalen om hvorfor og hvordan man bedst træner børn og unge. 

Læs mere her.

 


Bliv klogere på jeres medlemmer

Gør tro til viden med en 'Håndboldspilleren i Centrum' undersøgelse til alle medlemmer og frivillige i håndboldklubben. Undersøgelsen tager temperaturen på medlemmernes tilfredshed indenfor en lang række områder i klubben: fx træning, faciliteter, klubliv, kommunikation, mv.

Selve undersøgelsen foretages elektronisk og resultaterne vises efterfølgende i et Dashboard på computeren og kan downloades.

Med interessante resultaterne i hænderne på klubbens ledelse er man meget klogere på medlemmernes tilfredshed og hvor der er behov for udvikling.

Sådan kommer I i gang med Håndboldspilleren i Centrum - trin for trin:

  1. Jeres klub laver en aftale med jeres lokale udviklingskonsulent om at være en del af Håndboldspilleren i centrum, herunder hvornår spørgeskema skal udsendes.
  2. I tilmelder jeres klub via linket: www.players1st.dk
  3. I giver besked til jeres medlemmer om, at spørgeskemaet er på vej, og at der er en forventning om at alle medlemmer udfylder det - også for deres egen interesse. Overvej om I eventuelt vil udlodde en præmie.
  4. I systemet uploader I en liste (fx Excel liste fra HåndOffice) med mailadresser og medlemsnavne.
  5. Alle klubbens medlemmer modtager en mail med et link til spørgeskemaet, som er 100% anonym.
  6. Medlemmerne udfylder spørgeskemaet.
  7. Jeres bestyrelse/ledelse kan nu følge med i medlemmernes tilfredshed med klubben.
  8. I samarbejde med jeres udviklingskonsulent planlægges det videre forløb.

 


Hvordan får I flere medlemmer?

 


Kontingent og medlemskaber

 


 

Skab fede klubevents

Et godt klubmiljø er mere end god træning og fede kampe. Det sociale liv i klubben er mindst lige så vigtigt for medlemmers lyst til at gå til håndbold. Derfor er det vigtigt, at I også har fokus på det gode klubmiljø. Her er der inspiration til forskellige sociale arrangementer, som blev udarbejdet under Klub-Building og er derfor i et tidligere design. 

Hvad er Klub-Events, og hvorfor skal man lave dem? Læs introduktionen til klubevents her

 


 

Temahæfter om foreningsdrift og -ledelse

Her kan du få inspiration til forskellige værktøjer indenfor fem konkrete emner. 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE