Klub-Building
Få gratis hjælp til at udvikle jeres håndboldklub
Vil I have bedre styr på driften eller udvikle jeres klub inden for forskellige områder? Så er Klub-Building noget for jer.
Sammen med en konsulent fra Dansk Håndbold Forbund kigger I jeres klub efter i sømmene, og sammen finder I ud af, hvor I gerne vil udvikle jeres klub. Konsulenten hjælper jer igennem det spor, I vælger, afhængigt af hvor jeres behov for udvikling er. I de forskellige spor indgår nogle værktøjer, som hjælper jer i jeres daglige arbejde i klubben.
Klub-Building forløbet er gratis, når jeres klub er medlem af Dansk Håndbold Forbund.
Udviklingsspor
Det er helt op til jer, hvilket spor I vælger. Det kommer an på, hvor, I mener, der er størst brug for udvikling.
Når et spor er afsluttet, kan I altid arbejde videre med et nyt spor.