Ungtræner Camp
DHF Ungtræner Camp
Minimum en gang årligt inviterer Dansk Håndbold Forbund 13-19-årige nuværende og kommende håndboldtrænere eller -instruktører på den mest cool, lærerige og sjove trænercamp: DHF Ungtræner Camp.
På Ungtræner Camp får du viden, idéer og værktøjer, og som træner vil du blive udfordret gennem øvelser, spil, lege og diskussioner – alt sammen i selskab med unge trænere som dig selv.
Kursusdelen på DHF Ungtræner Camp tager udgangspunkt i Børnetræneruddannelsen. Deltagerne opdeles efter alder:
Hjælpetrænerkursus for 13-15 årige
- at være børnetræner
- den gode træning
- sjov håndboldtræning for de yngste spillere
Ungtrænerkursus for 16-19 årige
- trænerens forskellige roller
- organisering af træning
- fysisk og motorisk træning for børn