Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Joachim Trend Hansen er blandt de 12 spillere, der skal repræsentere Danmark ved EM. Foto: Stéphane Pillaud/IHF
Bredde

12 beachherrer udtaget til EM 2019 i Polen

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
06. jun 2019Kl. 12:45

Om mindre end en måned drager herrelandsholdet i beach handball sammen med damelandsholdet til Polen for at dyste om en topplacering ved EM. 12 spillere har nu fået beskeden om, at de skal være med til at kæmpe om medaljer.

Efter at have set en række potentielle landsholdsspillere an både til try out, på Beach Touren og til landsholdssamling har landstræner for beachherrerne Gorm Andersen nu udtaget sin EM-trup.

12 spillere har fået beskeden om, at de skal pakke kufferten og rejse til Stare Jablonki i Polen den 29. juni og deltage i EM fra den 2.-7. juli. I truppen er der syv gengangere fra sidste sommers VM-slutrunde i Rusland, men også flere nye spillere.

”I år har jeg i virkeligheden haft lidt af et luksusproblem i forhold til at sammensætte truppen. Beach handball har nået et niveau herhjemme, hvor der er rigtig mange spillere med kvalitet til at begå sig internationalt. Det betyder, at jeg har fået mulighed for at vælge en trup ud fra den måde, vi gerne vil spille på,” forklarer landstræner Gorm Andersen og tilføjer:

”I forhold til sidste slutrunde må vi nu have to ekstra spillere med. Derfor har jeg valgt at tage et par mere urutinerede spillere med. De har kvaliteten, men får her mulighed for at læne sig op ad de mere rutinerede spillere og suge erfaring til sig, samtidig med at de kan bidrage til truppen.”

Truppen til EM 2019 er:

  • Nikolai Aleksandrovietz, Gudme HK       
  • Joachim Trend Hansen, HEI
  • Martin Vilstrup Andersen, TSØ               
  • Frederik Bech Jensen, Aalborg Håndbold
  • Ronnie Vilstrup Andersen, FIF                
  • Simon Sejr Jensen, LUGI
  • Martin Nørlund Christensen, HEI            
  • Nikolaj Mogensen, HEI
  • Jonas E. Corneliussen, TSØ
  • Simon Møss, FIF
  • Emil Halkier, HEI                
  • Jeppe Villumsen, FIF

 

Om målsætningen for turneringen siger landstræneren:

”Der er Kroatien og Spanien, der er lidt foran den næste gruppe, hvor vi ligger sammen med 10-12 andre lande. Det er ubetinget en utrolig stærkt besat slutrunde, vi går i møde. Men det forhindrer os selvfølgelig ikke i at gå efter at nå knockout-spillet, og derfra sigter vi naturligvis mod podiet,” siger Gorm Andersen.

Herrelandsholdet møder ind til landsholdssamling i Roslev den 21. – 23. juni og flyver mod Polen den 29. juni.

Fakta:

  • EM 2019 afholdes i Stare Jablonki, Polen, fra den 2.-7. juli 2019. De danske beachherrer er landet i gruppe B sammen med Rusland, Serbien, Portugal og slovenien. Få mere info om EM her.
  • De danske beach-herrer vandt bronze ved EM på hjemmebane i 2013, og fik en 4. plads ved VM i 2014. Ved VM i 2018 fik holdet en syvendeplads.
  • Danmark var værter for EM i 2013, hvor der var kæmpe tilskuersucces på Tronholmen i Randers.


Følg de danske beachlandshold på Facebook og Instagram.

 

Vælg forbund

Luk