Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold
Nyt fra DHF

Danmark taber til Frankrig i sidste testopgør

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
04. okt 2020Kl. 19:20

Selvom de danske håndboldkvinder viste gode takter i særligt første halvleg af kampen mod Frankrig, måtte det danske landshold se sig slået med fire mål.

Søndag mødte de danske håndboldkvinder den gammelkendte rival Frankrig i det sidste opgør i denne omgang i Sparekassen Kronjylland/WAOO Golden League. Frankrig og Danmark har krydset klinger hele 61 gange tidligere, og deres dueller er de sidste to gange faldet ud til Danmarks fordel. Kampen startede dog meget uheldigt for det danske mandskab med, at Mie Højlund vrikkede om under opvarmningen. Det betød, at hun måtte udgå fra startopstillingen.  

Allerede i kampens første minutter skulle det vise sig, at det ville blive en kamp med stor intensitet. Et par gode redninger fra Sandra Toft og et par hurtige angreb fra de danske kvinder, og så var Danmark foran med to mål – begge scoret af Line Haugsted. Efter en skidt aflevering fra Sandra Toft fik Frankrig deres første mål, hvorefter Kristina Jørgensen gjorde det til 3-1. Dembele reducerede kort efter til 3-2, og så løb de to mandskaber lidt frem og tilbage mellem det danske og det franske mål uden at score. En god redning fra Sandra Toft sikrede Danmark bolden igen, og den kvitterede Kristina Jørgensen for med en scoring til 4-2. Herefter tog Krumbholz kampens første time out.  

Efter timeouten bølgede kampen lidt frem og tilbage, og ved stillingen 7-5 fik Kathrine Heindahl kampens første udvisning. De to hold fulgtes herefter godt ad, alligevel fik de danske kvinder langsomt men sikkert øget forspring med fire mål til 12-8. To hurtige mål fra Frankrig fik den danske landstræner til at tage sin første timeout efter små 24 minutter, og selvom Frankrig fik udlignet til 12-12, lykkedes det Mia Rej at sikre en etmålsføring og en pausestilling på 13-12.

Danmark slap taget
Anden halvleg startede, hvor de to hold slap med en kamp, der bølgede frem og tilbage. Efter 36 minutter lykkedes det dog Frankrig at tage føringen, og Danmark var for første gang bagud 14-15.  De to hold skiftedes i de følgende minutter til at være foran og bagud, lave tekniske fejl og brænde en del bolde, og ved stillingen 17-17 – og med 15 minutter igen – tog Jesper Jensen sin anden timeout.

Kort efter timeouten fik Kathrine Heindahl et rødt kort for at skubbe Kanor i luften, men også i den anden ende blev der vist spillere ud, og med ti minutter igen var Frankrig nede med to spillere. Det gav god plads til det danske angreb, som dog ikke rigtigt formåede at udnytte den. Lidt for mange afbrændere fra de danske spillere og et par gode aktioner fra de franske spillere betød, at Frankrig hurtigt kom foran med tre mål. Efter en dansk timeout fik de danske tropper indhentet lidt af forspringet, men alligevel lykkedes det ikke de danske håndboldkvinder at hente det tabte. Kampen endte derfor med en sejr til Frankrig på 27-23.

Efter kampen blev Helena Elver velfortjent kåret til kampens danske spiller.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE