
Hans Lindberg tester positiv for Covid-19
Hans Lindberg, der ved gårsdagens kamp mod Island kunne fejre 275 kampe i rødt og hvidt, har ved seneste PCR-test ved EM i Ungarn afleveret et positivt testsvar. Han er nu isoleret i EM-lejren.
Coronasmitten har desværre fyldt meget under herrernes EM i Ungarn - og nu har smitten desværre også ramt en spiller hos Håndboldherrerne. Den danske trup blev sent i aftes PCR-testet, hvor fløjspilleren Hans Lindberg efterfølgende desværre har fået et positivt testsvar.
Hans Lindberg er blevet isoleret, mens Dansk Håndbold Forbund er i dialog med Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) om de kommende dages testfrekvens.
Danmarks kampprogram ved EM:
Mellemrunde
22/1 kl. 20.30 Danmark – Kroatien (vises på TV 2)
24/1 kl. 18.00 Danmark - Holland (vises på TV 2)
26/1 kl. 20.30 Danmark – Frankrig (vises på TV 2)
Evt. finaleweekend
28/1 og 30/1