Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børnehåndbold Symposium bliver afholdt 1.-2. november 2019. Foto: Jan Christensen
Børn og unge
Uddannelse
Bredde
Nyt fra DHF

Kom og få inspiration og nørderier til din børnetræning

Skrevet af Nadia Ankerfelt Rasmussen
30. aug 2019Kl. 07:03

Dansk Håndbold inviterer alle med passion og interesse for børnehåndbold indenfor, når der igen i år afholdes Børnehåndbold Symposium 1.-2. november 2019.

Brænder du for at give børn en sjov og lærerig håndboldopvækst, og vil du krydre din passion med den nyeste viden, inspiration fra trænerverden og et landsdækkende netværk? Så er Børnehåndbold Symposium lige noget for dig.

Til Børnehåndbold Symposium mødes over 100 børnetrænere fra hele landet over to dage, og så skal der ellers udveksles erfaringer, diskuteres håndbold og deles ud af den nyeste viden inden for børnehåndbold.

På årets program kan du blandt andet høre om ’Multitasking Training’ med Johan Zanotti, cheftræner for Team Sydhavnsøerne, inspiration til at arbejde med 'alle mand på mål' i U7-U11, indblik i spiludvikling og det gode træningsmiljø i børnebasket ved oplæg af Dansk Basket Forbund og meget andet.

Børnehåndbold Symposium 2019 afholdes fredag den 1. november og lørdag den 2. november i Koldinghallerne/Sydbank Arena.

Programmet vil løbende blive opdateret frem mod tilmeldingsfristen 15. oktober, men du kan se det foreløbige program her. Du kan også følge Dansk Håndbold Forbund Uddannelse på Facebook, hvor vi også løbende opdaterer omkring tilmelding, oplægsholdere, workshops m.m.

Vil du læse mere om Børnehåndbold Symposium 2019, kan du klikke her. Her kan du også finde tilmeldingslink, priser og meget mere. Tilmeldingsfristen er 10. oktober 2019. 

Hvorfor skal du deltage?

I videoen herunder kan du se Mette Torp Villadsen, der er børnetræner i Vejle HK. Hun deltog på Børnehåndbold Symposiet for anden gang i 2017, og i videoen fortæller hun, hvorfor hun prioriterer at tilbringe fredag og lørdag med 100 andre børnetrænere fra hele landet. 

Vi håber, vi ses til Børnehåndbold Symposium 2019!

Vælg forbund

Luk