Partnere
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!

Direktør Henrik M. Jacobsens forord

Kære partnere

Velkommen til et endnu et partnerinfo hvor I blandt andet kan læse, hvilke forventninger generalsekretær Morten Stig Christensen og landstræner Nikolaj Jacobsen har til de to kommende herrelandskampe. I forlængelse af dette kan jeg kun tilslutte mig mine kollegaers positive forventninger. Samtidigt er det mig en udsøgt fornøjelse, at vi i sidste uge kunne fortælle, at Nikolaj har valgt at forlænge sin kontrakt med os, så den ikke udløber førend efter OL 2024.
Som direktør er jeg utroligt glad for, at vi nu har Nikolaj med os i lang tid endnu, og som håndboldfan er jeg lykkelig over, at en så kompetent mand fortsat skal føre herrelandsholdet videre.

Det er ikke kun på herresiden, at der sker spændende ting. Fire af vores Håndbolddamer skifter fra næste år til den franske liga. Jeg ser meget frem til at følge de fires karriere fremadrettet. I kan læse mere om dette og samtidigt høre, hvad Louise Burgaard forventer at få ud af skiftet.  

I denne udgave kan I også læse om et nyt titelsponsorat af Beach Handball Touren, hvor vi netop har budt velkommen til Corny. Jeg synes, det er skønt, at vi kan rykke vores elskede sport ud af hallerne og ud blandt strandgæster. Hvis vejret gentager sig fra sidste år, så kan jeg ikke bede om mere.

Til slut har vi en sjov lille nyhed om endnu et hædersbevis til Håndboldherrerne.

God læselyst.

Henrik M. Jacobsen

Direktør

TILBAGE TIL FORSIDEN

Vælg forbund

Luk